Fiskeriet er sit eget økosystem, beskyt det!

AF ESBEN SVERDRUP-JENSEN, DIREKTØR, DANMARKS PELAGISKE PO

DPPO-49.jpg

For nylig var jeg en tur på Shetland for at drøfte udfordringerne omkring forvaltningen af makrel og ikke mindst det BREXIT, som tårner sig op i den nære horisont og udgør den største udfordring for Europæisk fiskeri siden indførelsen af kvoteregulering. Men min kollega i Lerwick ville ikke snakke BREXIT, selvom han, ligesom mange andre i skotsk fiskeri, er sprunget ud som ”Brexiteer” og har store forventninger til at den relativt lille pelagiske flåde skal have en større andel end de ca. 50% af EUs makrelkvote de har i dag. Håbet er at ”genskabe” den ”storhedstid” som aldrig var i britisk fiskeri og hvis vedvarende udeblivelse skyldes på Bruxelles.    

 

Det var ikke for at være høflig, at min kollega ikke ville snakke BREXIT. Men det der fylder mest for fiskerne på Shetland lige nu er udsigten til meget voldsomme kvotereduktioner i 2020 for især hvidfisk som torsk og så en varslet national reform af fiskeriet, hvor eksisterende kvoterettigheder tænkes omfordelt fra de store og mellemstore fartøjer, til den kystnære flåde under 10 m.  

Shetland er et fiskerisamfund, meget lig dem vi kender fra byer som Skagen, Hirtshals, Hanstholm og Thyborøn. I havnen ligger både store pelagiske fartøjer, mellemstore hvidfisktrawlere og et stort antal mindre kystnære fartøjer under 10 m. Og ligesom i de danske havne myldrer det med varebiler fra det netværk af lokale virksomheder, der lever af at vedligeholde og udvikle fiskeflåden – værft, kølemontør, maler, proviant, vodbinder, smed, elektriker og anden service. I den anden ende af havnen holder trucks og kølebiler klar til at fragte fisk rundt til de lokale forarbejdningsvirksomheder og til sidst med færgerne ud på det voksende globale marked for vildtfanget fisk. Alle er de en del af det økosystem, der binder fiskeriet sammen og understøtter arbejdspladser og udvikling i det fiskeriafhængige kystsamfund. 

Ligesom i havets økosystem hvor plankton, skaldyr, tobis, sild, torsk, fladfisk, sæler og hvaler osv. er essentielle og gensidigt afhængige led i fødekæden, er fiskerne og servicevirksomhederne og samfundet på land alle skrøbelige elementer i fiskeriets økosystem. Fjerner man ét led, så knækker kæden.      

Når fiskerne i Lerwick er bekymrede, så skyldes det, at man frygter at balancen i fiskeriets økosystem er i fare. At man med kombinationen af svækkede fiskerimuligheder og omfordeling af fiskerettigheder svækker de stærkeste led i forsyningskæden, og at man underminerer hele eksistensgrundlaget for de fiskeriafhængige kystsamfund, hvor alle er afhængige af hinanden. At arbejdspladser forsvinder, og med dem familier, børn i skolen, fællesskabet og hele grundlaget for næste generation i fiskeriets økosystem. 

I Danmark er økosystemet i fiskeriet i en tilsvarende kritisk situation: EU-Kommissionen har for næste år varslet lukning af fiskeriet i den østlige Østersø, massive kvotereduktioner for torsk og sild i den vestlige Østersø og for torsken i Nordsøen ser det tilsvarende kritisk ud. Samtidig har man fra politisk side over de seneste år gennemført en betydelig omfordeling af kvoter og fiskerimuligheder fra de store og mellemstore fartøjer til den mindre og kystnære flåde og mere i samme retning er varslet. 
Hertil skal vi lægge den overhængende risiko for BREXIT, som umiddelbart vil ramme godt 30% af landingsværdien for hele dansk fiskeri og de godt 16.000 arbejdspladser som sektoren understøtter. BREXIT rammer ikke kun de 30-35 større danske fartøjer, som er dybt afhængige af adgangen fiskeri i britisk farvand – det rammer hele fiskeriets økosystem. På samme måde strækker konsekvenserne af kvotereduktionerne i den vestlige Østersø sig langt ud over de ca. 300 fartøjer, som har en betydelige del af deres livsgrundlag i torskefiskeriet – de rammer forsyningskæden, servicevirksomhederne og de bagvedliggende kystsamfund de er en del af. 

Det er helt afgørende, at politikere og forvaltere forstår hvor kritisk en situation dansk fiskeri står i, at man i de kommende forhandlinger udviser den nødvendige vilje og handlekraft, der skal til for at sikre balance imellem ansvarlig og langsigtet forvaltning af havets ressourcer og den nødvendige beskyttelse af det skrøbelige økosystem i fiskeriet.  

Det er også nødvendigt, at politikere og forvaltere forstår kompleksiteten i fiskeriets økosystem, at fiskeriet, forarbejdningssektoren, servicevirksomhederne og kystsamfundene er forbundne kar og at udviklingen af det kystnære fiskeri, ikke kan ske på bekostning af de store og mellemstore fartøjer. Uden den kritisk masse i forsyningskæden som sikres af de stor og mellemstore fartøjer, så mister vi pulsen i fiskeriets økosystem og så lukker de virksomheder, som forbinder alle flådesegmenter og understøtter mangfoldigheden i fiskeriet - værft, kølemontør, maler, proviant, vodbinder, smed, elektriker og i sidste ende kystsamfundene som vi kender dem. 

Når vi politisk overvejer hvordan livet i vores kystsamfund kan udvikles og forbedres, bør vi snarere reflektere over, hvordan vi kan løfte alle elementer og ikke kun nogle få. Det hele hænger uløseligt sammen i fiskeriets økosystem. 

Vandets Hemmeligheder

For første gang var DPPO deltager til Naturvidenskabsfestival. Temaet i år var Vandets hemmeligheder. Maria fra DPPO dykkede i fællesskab med undervisere og elever ned i det dybe ocean, tog på en historisk rejse gennem fiskeriet og fortalte lidt om det naturvidenskabelige grundlag for kampen om vandet rundt om på kloden. Alt sammen for at blive klogere på det hemmelighedsfulde vand med udgangspunkt i fiskeriet.

 
Naturfestival+skilt.jpg

En simpel kemisk binding – dog grundlaget for alt liv

70% af jordens overflade er dækket af vand, og størstedelen er saltvand. Vand (H2O) er et af de mest fascinerende og ekstraordinære stoffer, vi omgiver os med, og det er en ressource, vi har i overflod, men som vi kun formår bruge en ganske lille del af. Maria forklarede de nysgerrige og meget interesserede elever, hvordan det pelagiske fiskeri foregår, og hvordan vi passer på havets ressourcer, når der fiskes. 

Fisk for selv de helt små 
Igennem Naturvidenskabsfestival var der tilmeldt gymnasier og udskoling, men også tre små klasser. Her var spørgsmålene noget anderledes. Mange af eleverne var eksempelvis meget interesserede i, om fiskerne ikke savnede deres mor og far, når de var længe væk, og i hvor mange fisk, der kunne være på en fiskestang. De var dog meget imponerede, da vi viste dem, at det professionelle fiskeri ikke bruger en fiskestang, men et stort net til at fange de store mængder fisk.

Til slut fik alle eleverne også mulighed for at røre og smage en brisling, og det kunne tælles på én hånd, hvor mange, der ikke ønskede at røre en fisk.

Til slut fik alle eleverne også mulighed for at røre og smage en brisling, og det kunne tælles på én hånd, hvor mange, der ikke ønskede at røre en fisk.

Klasseværelserne var præget af total fordybelse, og selv de urolige børn blev fascineret af fiskeriet. Ella fra 1.a gav sin knivskarpe anmeldelse af dagen: ’’Det var sjovt. Jeg synes, brislinger er søde, og de smager helt vildt godt. Og så har Maria vist os, hvordan nettet fanger fisk, og man får ikke hvaler med.” 

Ikke kun naturvidenskabelige fag

I dag handler fiskeriet ikke kun om at fange fisken, og derfor blev der også formidlet i fagene: Samfundsfag, psykologi, dansk og retorik. Vi gennemgik, hvilken effekt sproget  kan have, og hvordan sprogpsykologien kan påvirke forståelsen af et erhverv som fiskeriet. 

Inden undervisningen havde gymnasieeleverne ikke meget kendskab til fiskeriet eller de danske havnebyer.

’’Jeg må da nok indrømme, jeg ikke vidste noget om fiskeriet. Jeg har set lidt på tv, men har tænkt, det bestemt ikke var noget for mig og meget beskidt. Men det var interessant at høre, hvordan det pelagiske fiskeri slet ikke ordner eller rører fisken. Og hvor mange jobmuligheder der er i fiskeriet,’’ fortæller Viktor på 18 år, som til dagligt går i 2.g.


martia naturvidensa.jpg
 

Det stod hurtig klart for både Maria og underviserne, at fiskeriet i den grad har været underprioriteret i uddannelsessystemet, hvorimod landbruget er en del af pensum på alle skolerne. 

’’Det overrasker mig altid, når jeg taler med de unge elever, hvor unuanceret og begrænset deres viden er om dansk fiskeri. Ofte møder jeg en opfattelse af fiskeriet som værende umoderne og i tilbagegang. Dette er heldigvis ikke virkeligheden, men det fortæller mig, at vi skal være opmærksomme på ungdommen og ikke glemme den unge generation, som trods alt skal tage over for os en dag,’’ udtaler Maria Mejlhede, Kommunikationskonsulent DPPO.

Næste års Naturvidenskabsfestival bliver i 2020, og årets festivaltema er "Store opdagelser". Med dette tema skal der bl.a. markeres, at det er 200 år siden, at H.C. Ørsted opdagede elektromagnetismen.

 

Sig ‘‘ohøj’’ til de to nye skibe på vandet

September er den første efterårsmåned, men selv om træerne stille begynder at smide bladene, og de mørke tider nærmer sig med langsomme skridt, går vi en lys horisont i møde. Vi er blevet indbudt til dåbsfest hele to gange på bare én måned. Der er fremgang hos rederiet Gifico, som i starten af sepmteber inviterede til dåb af deres skib, Ceton, i Sverige. Og i slutningen af måneden blev det den længe ventede Lingbanks tur til at få champagneflasken slået på skroget. 

Ceton blev døbt i stolthed og solskin

Tidligt om morgenen d. 2. september var DPPO sammen med en flok af dagens øvrige gæster om bord på en gyngende katamaran, som i høj fart skød gennem bølgerne med retning mod Donsö. Her skulle den pelagiske trawler Ceton, tidligere kendt som Rockall, nemlig døbes. 

Billede 5.jpg
 

På kajen stod rederiet Gifico klar med åbne arme og bød på et tætpakket program fuld af spændende aktiviteter. Den svenske ø vrimlede også med nysgerrige skoleelever, som var en del af et større åbent hus-event for den martime verden. 

Dåbstalen blev holdt af Karl Gustav Claeson som er grunderlægger af rederiet.

Dåbstalen blev holdt af Karl Gustav Claeson som er grunderlægger af rederiet.

 Klokken 15 var Ceton klar til dåb. Dannebrog vejrede i vinden, og der var glæde i øjnene på dagens hovedpersoner, som efter dåben kunne kalde sig de stolte ejere af et imponerende skib på hele 69,9 meter. Det var dejligt at se så mange deltagere fra de danske havne, heriblandt vores kolleger fra servicefagene, fiskemelsproducenter og andre vigtige spillere fra den pelagiske verden.

__________________________________________________________________________________

Lingbank kan laste 1280 kubikmeter fordelt i otte rsw-tanke og har en man-motor på 4000 hk. Foto: Karstensens Skibsværft A/S

Lingbank kan laste 1280 kubikmeter fordelt i otte rsw-tanke og har en man-motor på 4000 hk. Foto: Karstensens Skibsværft A/S

Hanstholms pelagiske stolthed

I vikingetiden kunne man lægge en mønt under masten for at give skibet lykke. Indtil reformationen var det almindeligt, at præsten velsignede nye skibe, men efter 1536 skete det hovedsagelig for orlogsskibe. Skikken med at knuse flasker stammer formodentlig fra England og er første gang omtalt i 1780, hvor en flaske vin knuses mod skibet ’HMS Magnanime’.

Foto: Karstensens Skibsværft A/S

Foto: Karstensens Skibsværft A/S

 

 I lørdags blev det Lingbanks tur til at fortsætte den gamle tradition, og skibet fik sit navn. Selv om vejrguderne viste sig fra de våde sider, stoppede det ikke den gode stemning, og stoltheden kunne ingen vejrguder udfordre. Karstensens Skibsværft inviterede til reception, hvor der var dækket fint op, og den gode stemning fortsatte. 

Gaver, der gavner 

Rederiet Lingbank havde frabedt sig gaver og blomster og i steder valgt, at man kunne donere til den gode sags tjeneste, som forskellige borgerforeninger i Hanstholm kunne drage nytte af. Lingbank er det eneste pelagiske rederi i Hanstholm, men et rederi der i den grad er ankerkendt og beskæftiger sig med lokalmiljøet i og omkring Hanstholm.

Familien Rasmussen fra venstre: Jeppe, Jonas, Benny, Jens og Johs. Foto: Karstensens Skibsværft A/S

Familien Rasmussen fra venstre: Jeppe, Jonas, Benny, Jens og Johs. Foto: Karstensens Skibsværft A/S

Tilbage til virkeligheden

Efter mange, mange måneder med forberedelse og bygning af skib, skal familien Rasmussen fra Lingbank nu atter vende tilbage til det, de har glædet sig til, nemlig at fange fisk. De stævner mod fiskepladserne i Nordsøen for at fange enten sild eller brislinger.

Vi hos DPPO ser det som en ekstremt positiv udvikling for det pelagiske fiskeri, at vi nu har to nye topmoderne fartøjer, der er med til at sætte Danmark på verdenskortet. Denne udvikling viser nemlig omverdenen, at vi konstant arbejder med sikkerhed, miljøbevidsthed og gode arbejdsforhold. Det kan vi være stolte af.





Små kvotekonger og nysgerrige gæster var om bord på HG 265 Asbjørn

Kvotekonger. Berømte og berygtede – men hvem er de? Medierne og politikerne har ofte et kreativt sprogbrug, når de beskriver det pelagiske fiskeri. Der bliver brugt vendinger, som vi ofte står måbende overfor. Et hyppigt eksempel er fortællingen om den onde ’’kvotekonge’’.

I DPPO arbejder vi også selv kreativt, blandt andet når vi hvert år deltager i Fiskefestivalen i Hirtshals, hvor der er fokus på fisk, fest og formidling. Den første weekend i august stod i kreativitetens tegn, da det pelagiske fartøj Asbjørn åbnede for landgangen i Hirtshals.

To små piger der har sat kursen mod nye horisonter iført deres kvotekongerkroner

To små piger der har sat kursen mod nye horisonter iført deres kvotekongerkroner

 

 Solen skinnede på den nymalede Asbjørn, som var åben for alle der havde lyst til at se, hvordan en pelagisk båd så ud, og hvordan det pelagiske fiskeri foregik. Det vrimlede med børn og voksne, der skulle se det store skib, som rummede alt fra hospital til imponerende teknologi i styrhuset.  

HG 265 Asbjørn har en længde på 75, 4 meter og blev bygget i 2008

HG 265 Asbjørn har en længde på 75, 4 meter og blev bygget i 2008

 

Forholdene på Asbjørn var selv en konge værdig.  

I dagens anledning var skibet belejret af de berygtede kvotekonger – fuldt udstyret med lilla kongekroner og glimmer fra top til tå 

’’ Her er meget sejere end min fars kontor, og det er helt vildt med alle knapperne i styrhuset – faktisk kan man sejle hele båden med én knap!‘‘ sagde en imponeret Sofie på 11 år fra Aarhus, der var iført sin nye glitrende kvotekongekrone. 

ANton tog både hænder og fødder i brug til at lave sin egen abehånd

ANton tog både hænder og fødder i brug til at lave sin egen abehånd

 

 Mange har en romantiseret forestilling om, at fiskeriet stadig foregår i de blå kutter, og der skelnes ikke i forståelsen, om det er konsumfisk eller pelagiske fiskearter. Småt er godt, vil de fleste danskerne nok sige. Men det er langt fra sandheden. En af grundene til, at vi holdt åbent skib, var for at give befolkningen nogle flere billeder på hvordan et moderne pelagisk fiskeri ser ud.

’’Det er ingen hemmelighed, at jeg nok er lidt skeptisk over for fiskeriet. Men jeg synes besætningen har forklaret godt hvordan de arbejder med kvoter, og hvor meget BREXIT faktisk betyder - jeg troede kun, fiskeriet foregik i dansk farvand - meget interessant,’’ forklarede Peter Hummelberg, som gæstede Asbjørn med sin kone.  

Vi skal fortælle vores egen historie – for vi fortæller den bedst

Hvorfor deltager vi på events som Fiskefestivalen? 

Det  gør vi, fordi vi ønsker at nedbryde nogle af fordomme, som medier og politikere indimellem kan skabe hos befolkningen. 

Fordommene kommer af uvidenhed, og for at nedbryde fordomme skal vi vise befolkningen bredden af dansk fiskeri. Ikke kun selve fartøjerne og udstyret, men også hvordan man bor og lever om bord, så de nysgerrige virkelig kan blive en oplevelse rigere, når de går derfra.  Det er også vigtigt, at vi fortæller hvordan en stor en båd som Asbjørn arbejder med miljø, og hvilke tiltag vi gør for at passe på naturen.


S205 Ceton bragte forskningen på dybt vand

Ceton er 62,60 meter lang og 12,80 meter bred og blev bygget i 2006

Ceton er 62,60 meter lang og 12,80 meter bred og blev bygget i 2006

Igen i år var S205 Ceton med i samarbejdet om at bringe forskere fra DTU Aqua ud på det dybe vand i Nordsøen for at studere makrellen. Kursen var sat og skibet lastet med videnskabeligt udstyr og stor entusiasme. 

I løbet af juli måned har vi deltaget i et spændende forskningsprojekt i Nordsøen. Formålet var at undersøge makrellens udbredelse i og betydning for Nordsøens økosystem og skabe en mere nuanceret forståelse for bestandsstørrelsen og makrellens rolle som rovfisk. Det er andet år at togtet gennemføres, og ligesom i 2018 blev togtet gennemført uden problemer. 

S205 Ceton stævnede den 2. juli ud fra Skagen Havn. Den normale besætning var på det tolv dage lange togt forøget med tre deltagere fra DTU-Aqua, Kai Wieland (togtleder), Per Christensen og Søren Eskildsen. På de knap to uger indsamlede de i fællesskab viden om fiskebestanden, og da de kom tilbage i havn, var skibet lastet med ny viden, der kan få indflydelse på fremtidens fiskeri. 
 

’’Togtet er vigtigt, fordi den viden, der er omkring makrelbestandenes størrelse i Nordsøen og dens betydning som rovfisk på for eksempel tobis, er meget mangelfuld. Den viden er DPPO sammen med DTU Aqua nu begyndt at indsamle systematisk. Togtet havde ikke være muligt at gennemføre uden brug af forsøgskvote. Et system som er kommet i stand i forbindelse med seneste fiskeripakke. Jeg vil vurdere, at en aktiv og strategisk brug af forsøgskvoten vil kunne forbedre forvaltningen af ganske mange bestande, ikke alene makrel,’’ forklarer chefbiolog, Claus Sparrevohn.   

                       

Et pelagisk projekt med politisk perspektiv.

Togtet er en fortsættelse af EHFF-projektet NordMak fra 2018, som blev søsat for at være med til at belyse mængden af makrel i Nordsøen. Det skete i samarbejde med IESSNS (International Ecosystem Summer Survey in the Nordic Seas) og det internationale Havundersøgelsesråd ICES, som er grundlag for biologernes årlige rapporteringer til EU, der i sidste ende er med til at afgøre, hvor meget fiskerne må fange. Netop derfor er projektet også spændende fra en politisk vinkel –  fordi resultaterne på sigt kan have indflydelse på kvotefordelingsspørgsmål. 

Togtleder, Kai Wieland, og skipper, Jacob Claeson, gennemgår logistikken under det tolv dage langt togt

Togtleder, Kai Wieland, og skipper, Jacob Claeson, gennemgår logistikken under det tolv dage langt togt

 

Lingbank snart klar til nye og store eventyr

Lingbank.jpg

Selvom partrederiet Lingbank med deres nybygning stadig rent fysisk er den mindste dreng i DPPO- ’’klassen’’, er den ikke desto mindre bygget topmoderne med fokus på design, miljø og effektivitet, som skal sikre enkle arbejdsgange og ikke mindst sikkerhed. 

Rederiet ejes af Benny Rasmussen og hans fire sønner - Jens og Jonas Rasmussen er partredere og besætning ombord på ”Lingbank”, mens Jeppe og Johs er tilknyttet rederiets aktiviteter på landsiden. Rederiet ligger i Hanstholm, hvor de i samme ombæring også har bygget en ny redskabshal, som gør, at rederiet får mere end dobbelt så meget plads til opbevaring af fiskeredskaber samt til skibets drift. Samtidig giver den nye bygning mulighed for, at Lingbank kan samle deres administrative aktiviteter.

Når det ene eventyr slutter, begynder det næste. 

Det gamle fartøj, som troligt har fisket for Lingbank de sidste mange år, blev for småt for rederiet. Men skibet var ikke færdigt med eventyr på vandet. Kursen var denne gang sat mod Vancouver i det vestlige Canada. Den nye ejer, Canadia Fishing Company, skulle sejle over Atlanten, gennem Panama-kanalen og videre op til Vancouver. Turen varede næsten 60 dage. 

At finde ro i kaos. 

At bygge et skib er ikke venstrehåndsarbejde. Det kræver engagement både for rederiet og for skibsværftet. Skroget til Lingbank blev bygget på skrogværftet Nauta Gdansk i Polen, hvorfra det blev slæbt af slæbebåde til Skagen. I april måned blev det Karstensens skibsværfts tur til at arbejde med skibet. DPPO var forbi i juli måned, og det var meget imponerende at se, hvordan der skabes ro, i det, der kunne syne som kaos. Der er en gennemsnitsbemanding på omkring 100 mand om dagen i form af smede, elektrikere, tømrere, malere og så videre, så der er fart over feltet. 

Men fart skal der også være, for torsdag d. 8 august var skibet på teknisk prøvetur, som forløb tilfredsstillende. Nu skal der lægges sidste hånd på skibet, inden det overgår til malerne. Det forventes, at skibet står klar til dåb sidst i september, hvilket kommer til at foregå i Skagen.

Fakta

  • Hoveddimensioner: 

  • Længde 49,95 m 

  • Længde PP 44,95 m 

  • Bredde 13,20 m 

  • Dybde shelterdæk: 7,90 m 

  • Dybde hoveddæk: 5,40 m 

  • Scantling dybgang: 7,00 m 

  • Hovedmotor: MAN Diesel & Turbo 8L27/38 – 2920 kW 

  • Gear/propeller/thrustere: Brunvoll/Volda 

  • Køleanlæg: MMC 

  • Vakuumanlæg: MMC 

  • Kraner: Seaquest

 

 

 

 

 

Naturmødet 2019 - Fokus på fisk og flittige friskoleelever

Naturen er i fokus på Naturmødet i Hirtshals. Her samles naturglade privatpersoner og toneangivende interesseorganisationer, der arbejder med naturen, men også dem der bestemmer og lovgiver på området. Det er her vi mødes og udveksler synspunkter om vores fælles natur. Derfor var Danmarks Pelagiske Producentorganisation også til stede.       

Fiskens Verden var navnet på vores telt, som var skabt i fællesskab med Danmarks Fiskeriforening, Marine Ingredients Denmark, Fiskeriskolen og Dansk Akvakultur. Her var der forskellige aktiviteter, som var med til at skabe en god atmosfære og sætte debatter i værk.  

Nytænkning på menuen

På Naturmødets første dag deltog vi i en debat om, hvordan fiskeriet sikrer, at vi har fisk til vores børn og børnebørn - og hvad samfundet og fiskerne netop gør for dette. Fridi Magnusen deltog i debatten sammen med Svend-Erik Andersen fra Danmarks Fiskeriforening, Henrike Semmler fra WWF, Henrik Mosegaard fra DTU Aqua og Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti. Og selv om der ikke altid er enighed mellem biologer og fiskere, så var budskabet fra fiskeriet klart: Uden bæredygtige fiskebestande har vi ikke et fiskeri og dermed ikke en forretning i morgen. Miljø og økonomi er hinandens forudsætning i fiskeriet.

Det var ikke kun forvaltning og politik, der var på plakaten til Naturmødet. Der blev også diskuteret plastik i havet og nytænkning af fiskeprodukter i form af brislinger og sortmundet kutling, som sultne gæster kunne få en smagsprøve på i teltet.

Fredagsfisk og forskønnende fadøl

Vi drak os smukke i pelagiske promiller og smagte på havets madkammer, da vi samledes fredag aften i Fiskens Verden. Festlighederne bød på matjes sild, søkogte rejer og fiskeøl indeholdende fiskecollagen. Collagen er et protein som bland andet findes i vores hud og er med til at holde huden ung og smuk.

Teltet var proppet til renden, og snakken gik løs om dagens mange forskellige debatter. Tidligere på dagen havde MSC og ASC været på banen og debatteret bæredygtighed for et interesseret publikum.

Elever dykkede ned i fiskeriet,

I år havde vi allieret os med friskolen Skallerup, som sendte deres udskolingselever til at arbejde med forskellige problemstillinger indenfor det pelagiske fiskeri. Forinden havde samtlige elever været ombord på HG 265 Asbjørn, hvor Fridi Magnusen tog imod elever, lærer og et nysgerrig tv-hold, som sendte besøget på både TV2 Nord og TV2 Nyheder. Eleverne havde mange fordomme om, hvad fiskeriet var, og hvordan et skib så ud. Fordommene blev i den grad gjort til skamme, og eleverne fik en helt ny verden at kende. Begejstringen var ikke til at skjule over det imponerende store skib, og Fridis fortællinger fra havet gjorde, at 45 energiske teenagere alligevel sad helt stille med store ører og med relevante spørgsmål til fiskeriet, og hvad det vil sige at være fisker. Flere elever tilkendegav, at de havde fået en interesse for erhvervet og måske gerne ville i praktik, hvis mulighed bød sig.

Se klippet her.

Eleverne stod stolte på Naturmødet og fremviste deres forskellige projekter, som spændte meget bredt med alt fra podcasts og tasker lavet af genanvendelige trawl til smagsprøver på elevernes egne fortolkninger af brislinger samt interaktive tavler over Brexits påvirkning af det pelagiske fiskeri. Eleverne fyldte 16 forskellige boder, som vakte stor nysgerrighed blandt både Naturmødets besøgende samt formand for DPPO, Fridi Magnusen, som udtalte:

“Jeg er meget imponeret over, hvordan eleverne har arbejde med et så komplekst erhverv, og at se hvor mange muligheder der er for at arbejde kreativt med fiskeriindustrien. Det har været en anderledes tilgang end vi plejer, men eleverne har i høj grad fordybet sig i opgaven og kommet med nogle interessante bud på fremtidens udfordringer”.

Vi kommer igen til næste år, og indtil da vil vi sige tak for til alle, der kom forbi og var med til at gøre det til et fantastisk Naturmøde igen i år. Vores næste aktivitet vil være på Fiskefestivalen i Hirtshals, som løber af stablen den 1.- 3. august.

Herunder kan ses en video af aktiviteten på Naturmødet.

Velkommen til Excluderen

Der er nye løsninger i farvandet, når det handler om udfordringerne i at sikre et rent og rentabelt sperlingfiskeri. Excluderen er navnet på et nyt alternativ til en standard selektionsrist. Den består af et blødt netmateriale og har udvist et imponerende potentiale i forbindelse med reduktion af bifangst.

Excluderen er 30 meter lang og har et selektionsstykke på 11 meter. Den har forbedret vandgennemstrømning, hvilket mindsker risiko for blokering i selektionsprocessen. Excluderen egner sig særligt godt til sperlingen og dens bevægelsesmønster, men har ligeledes mulighed for at indgå i andre trawlfiskerier med bifangstproblemer.

Chefbiolog Claus Sparrevohn fortæller følgende om de udfordringer, som Excluderen kan være med til at afhjælpe: ”Problemstillingen har været den i sperling-fiskeriet lovpligtige selektionsrist, der har været besværlig at håndtere, fordi den er lavet i fast materiale og i perioder haft dårlige fangstrater, da den har en tendens til at blive blokeret med tab af vandgennemstrømning som resultat. Derfor har der været et behov for en mere håndterbar selektionsmetode, som samtidig sikrer god selektion og høje fangstrater. Excluderen er designet efter forbillede fra fiskerier i Alaska i samarbejde med Greenline Fishing og TorMor Trawl”.

I samarbejde med DTU Aqua er DPPO i gang med at lave en videnskabelig rapport omkring Excluderen og det forsøgsfiskeri på Rockall S364, som skulle teste Excluderen. Rapporten forventes at være færdig i løbet af sommeren og vil efter planen fungere som løftestang til at få Excluderen godkendt som alternativ til den lovpligtige rist i fast materiale.

Hele forskningsprojektet er støttet af GUDP, der er Miljø- og fødevareministeriets erhvervsstøtteordning, som har fokus på at løse udfordringer for fødevareerhvervet. Siden 2010 har grønne innovationsprojekter fået støtte med fokus på at skabe en større bæredygtighed og løse nogle af de klima- og miljømæssige problemer, som samfundet står overfor. Økonomien skal også forbedres, så fødevaresektoren fortsat kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.  

Hvordan fungerer den?
Rent praktisk fungerer excluderen således, at fisken først kommer ind gennem trawlen, hvor Excluderen er påsat. Fisken fortsætter gennem Excluderens rør og ledes ind i en inderpose af netmateriale med tilpassede maskestørrelser, der sikrer, at den ønskede størrelse fisk fortsætter, mens større fisk ledes tilbage ud i havet. En af fordelene er, at man kan køre Excluderen på tromlen sammen med det øvrige trawl og dermed undgå de vanskeligheder, som en rist af fast materiale kan forårsage.

excluder.jpg

”Vi har testet den, og i sammenligning med risten fanger den flere sperling – og har en bifangstreduktion på 79 % for sild og 95 % for makrel.  Vi beskriver den som et alternativ til en standardrist og mener, at den også har stort potentiale i andre fiskerier som f.eks. sej, der skal selekteres fra sildefiskeriet i Skagerrak” fortæller Chefbiolog, Claus Sparrevohn.

Udvidelsen af Hanstholm Havn skaber nye muligheder for den pelagiske fiskeindustri

Dronefoto af det igangværende udvidelsesarbejde (april 2019), hvor Hanstholm Havns nye bassin og store baglandsareal træder frem. Foto: Streamfactory

Dronefoto af det igangværende udvidelsesarbejde (april 2019), hvor Hanstholm Havns nye bassin og store baglandsareal træder frem. Foto: Streamfactory

Den pelagiske fiskeflåde fanger små fisk, men i store mængder og med større og større fartøjer. Det stiller krav til havnenes infrastruktur, og derfor skaber udvidelsen af Hanstholm Havn nye muligheder for de store pelagiske trawlere og forarbejdningsindustrien på land.

Når den nye Hanstholm Havn står færdig i 2020, vil havnen være udbygget, så skibe kan besejle under roligere forhold og lægge til kaj i et nyt, stort bassin med 10 meter dybde, som allerede vil være forberedt til 11 meter. Kombineret med en uddybning af havnens indsejling til 11 meter dybde, skaber udvidelsen af Hanstholm Havn derfor ideelle losse- og lastefaciliteter for store fiskefartøjer, der stikker dybt.

hanstholm 1.PNG

Hos Danmarks Pelagiske Producentorganisation, der repræsenterer Danmarks største pelagiske fiskefartøjer, skaber udvidelsen af Hanstholm Havn derfor positive forventninger: ”Hanstholm Havn er en af få danske havne, der kan servicere den pelagiske flåde. Den tætte dialog mellem fiskere, forarbejdningsindustri og havn har medvirket til at fremtidssikre infrastrukturen i Hanstholm og understøtte den videre udviklingen af en moderne pelagisk flåde. Med udvidelsen af havnen ser vi derfor et stort potentiale i Hanstholms fortsat centrale rolle i dansk fiskeri”, siger direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Esben Sverdrup-Jensen.

Også hos FF Skagen, der er producent af fiskemel og fiskeolie med fabrikker i både Hanstholm og Skagen – og således aftager af store mængder industriarter fra både danske og udenlandske fiskefartøjer, skaber udvidelsen af Hanstholm Havn forventninger til fremtiden: ”Med havneudvidelsen imødekommer Hanstholm Havn en udvikling, der tilgodeser det pelagiske fiskeri. For os er det uhyre vigtigt, at de pelagiske trawlere kan manøvre sikkert rundt i havnebassinet, og at vi effektivt kan håndtere lasten fra kajen”, lyder det FF Skagens direktør, Johannes Palsson.

Rette kapacitet til store skibe

Hanstholm-rederiet Lingbank Fiskeri ApS er netop nu ved at få lagt sidste hånd på et nybyggeri af deres industritrawler HM 379 Lingbank. Med det nye skib opgraderer rederiet til en skibslængde på knap 50 meter og en dybde på 7,8 meter – en kaliber, som udvidelsen af Hanstholm Havn kan matche: ”Den nye Hanstholm Havn sikrer det, vi har brug for. Var havneudvidelsen ikke blevet en realitet, havde vi under nogle forhold været nødsaget til at rette blikket væk fra Hanstholm, men med udvidelsen og de ekstra vanddybder får vi en helt ideel landingshavn for vores nye skib. Det er vi stolte af, for vi er glade for at have Hanstholm som base”, fortæller Jens Schneider Rasmussen fra rederiet Lingbank.

Det nye Lingbank-skib repræsenterer en udvikling mod større og mere innovative fiskefartøjer, som kan fange fisk hurtigere, mere effektivt og med mindre miljøbelastning. De moderne fartøjer stiller derfor også krav til en modernisering af havnene: ”Der er sket en stor udvikling inden for det pelagiske fskeri, hvilket har medført en moderne fåde, som skaber mindre miljøbelastning og i sidste ende et meget højt kvalitetsprodukt. Det er derfor meget vigtigt, at havnene følger med denne udvikling og skaber de rette faciliteter”, siger direktør i FF Skagen, Johannes Palsson

hanstholm 2.PNG

Hanstholm har den rette service

De store industritrawlere stiller ikke kun krav til anløbshavnens infrastruktur, men også til den bagvedliggende serviceindustri, der skal kunne matche fartøjernes behov. Hanstholm Havn rummer en bred vifte af servicevirksomheder, og det er ifølge Lingbank-rederiet et rigtig godt kvalitetsstempel:

 ”Hanstholm Havn har et moderne service set-up med fremsynede virksomheder, og sideløbende med udbygningen af havnen ser vi, at fere vender blikket mod Hanstholm og etablerer forretning her. Det gælder blandt andet trawl-virksomheder som bidrager til, at de rette faciliteter er til stede for de store fartøjer”, siger Jens Schneider Rasmussen

Størstedelen af de mange servicevirksomheder på og omkring Hanstholm Havn er samlet i serviceklyngen Hanstholm Maritime Service Network, der repræsenterer en bred vifte af kompetencer: ”Målet er at skabe et stærkt maritimt netværk, som sikrer, at den rette service er til stede lokalt – og samtidig gøre det let for rederier og besætninger at fnde det, de har brug for. Vi har derfor en søgbar hjemmeside, hvor besøgende hurtigt kan navigere til de rette kontaktoplysninger”, fortæller forretningsudvikler ved Hanstholm Havn, Rasmus Buchardt Sørensen, der er formand for Hanstholm Maritime Service Network.

Fiskeriet gør en stor forskel

CE forside.PNG

Hovedpointer fra rapporten:

  • Den danske fiskerisektor giver et  stort bidrag til den danske økonomi.  Når alle aktiviteter sammentælles  – fra fisken fanges og landes i  havnene, til forarbejdning og eksport  til nære og fjerne markeder, hos  underleverandører og afledt gennem  forbrug i Danmark – understøtter  fiskerisektoren målt på det danske  bruttonationalprodukt (BNP) i alt  13,6 mia. kr. og målt på beskæftigelsen  16.100 årsværk. Sektoren omsatte i  2018 for 33,9 mia. kr.

  • Fiskerisektorens aktiviteter er hovedsageligt i danske lokalsamfund og  særligt i Nord- og Vestjylland.  Fiskerisektorens betydning er her af  stor betydning: Beskæftigelsen og  store dele af det lokale erhvervsliv i  og omkring havnene er direkte og  indirekte knyttet til fiskerisektoren.

  • Den danske fiskerisektor er ganske  produktiv og trækker velstanden i  Danmark op. Den relativt høje  produktivitet skyldes blandt andet,  at store dele af fiskeriet og fiske industrien drives af dygtige og  professionelle virksomheder.

  •  Danmark er platform for international  handel med fisk og fiskeprodukter.  Sektoren forsynes med råvarer for  over 18 mia. kr. via udenlandske  fiskeres landinger direkte i danske  havne eller bragt til fra udlandet med  anden transport. Efter handling og  forarbejdning eksporteres der fisk og  fiskeprodukter for mere end 26 mia. kr.  Adgangen til råvarer og eksport markederne har afgørende betydning  for fiskerisektorens store bidrag til den  danske økonomi og beskæftigelsen  – ikke mindst i de jyske lokalsamfund.

  •  For en handelsorienteret sektor som  den danske fiskerisektor er Brexit og  andre forhold, der skaber usikkerhed  om tilgang af råvarer og samhandel,  en alvorlig udfordring.

Rapporten kan læses her.