Udvikling af bifangst Excluder til det Danske og Europæiske fiskeri - et GUDP projekt

Forsøgsfiskeriet efter sperling havde til formål at undersøge forskellen mellem en standard hård rist, som brugt i fiskeriet i dag, og en Excluder lavet i bløde net materialer. Excluderen var leveret af Greenline og TormoTrawl, og selve fiskeriet blev foretaget ombord på Rockall S364, som en del af et forskningsprojekt støttet af GUDP. Skibet lagde fra kajen i Thyborøn d. 31. oktober 2018 med en besætning på syv mand - heraf to biologer fra DTU, samt en fra Greenline. Elleve dage senere landede Rockall igen i Thyborøn.

Herunder ses en visualisering af Excluderens konstruktionen:

excluder

excluder

Efter forsøgsfiskeriet kunne det konkluderes, at Excluderen tydeligt reducerede mængden af bifangst. Når brugen af Excluderen sammenlignes med brugen af den konventionelle rist i sperlingfiskeriet viste forsøgsfiskeriet en bifangstreduktion på 79 % for sild, 95 % for makrel, 94 % for hvilling, 30 % for håising, 85 % for skærising, og 29 % for guldlaks. Reduktionen af bifangst har yderligere potentiale i sperlingfiskeriet ved modificering af netstørrelsen på Excluderen. Excluderen har ligeledes mulighed for at indgå i andre trawlfiskerier med bifangstproblemer.

Fiskeriet gør en stor forskel

CE forside.PNG

Hovedpointer fra rapporten:

  • Den danske fiskerisektor giver et  stort bidrag til den danske økonomi.  Når alle aktiviteter sammentælles  – fra fisken fanges og landes i  havnene, til forarbejdning og eksport  til nære og fjerne markeder, hos  underleverandører og afledt gennem  forbrug i Danmark – understøtter  fiskerisektoren målt på det danske  bruttonationalprodukt (BNP) i alt  13,6 mia. kr. og målt på beskæftigelsen  16.100 årsværk. Sektoren omsatte i  2018 for 33,9 mia. kr.

  • Fiskerisektorens aktiviteter er hovedsageligt i danske lokalsamfund og  særligt i Nord- og Vestjylland.  Fiskerisektorens betydning er her af  stor betydning: Beskæftigelsen og  store dele af det lokale erhvervsliv i  og omkring havnene er direkte og  indirekte knyttet til fiskerisektoren.

  • Den danske fiskerisektor er ganske  produktiv og trækker velstanden i  Danmark op. Den relativt høje  produktivitet skyldes blandt andet,  at store dele af fiskeriet og fiske industrien drives af dygtige og  professionelle virksomheder.

  •  Danmark er platform for international  handel med fisk og fiskeprodukter.  Sektoren forsynes med råvarer for  over 18 mia. kr. via udenlandske  fiskeres landinger direkte i danske  havne eller bragt til fra udlandet med  anden transport. Efter handling og  forarbejdning eksporteres der fisk og  fiskeprodukter for mere end 26 mia. kr.  Adgangen til råvarer og eksport markederne har afgørende betydning  for fiskerisektorens store bidrag til den  danske økonomi og beskæftigelsen  – ikke mindst i de jyske lokalsamfund.

  •  For en handelsorienteret sektor som  den danske fiskerisektor er Brexit og  andre forhold, der skaber usikkerhed  om tilgang af råvarer og samhandel,  en alvorlig udfordring.

Rapporten kan læses her.

Nyt fra søen og havnen

Esben artikel 1 .jpg

Af Esben Sverdrup–Jensen, Direktør for Danmarks Pelagiske Producentorganisation

 

Vi er allerede godt inde i 2019. Et år, der præges af Brexit-bølgegang og afgørende fiskeriforhandlinger både ude og hjemme. Et udfordrende år for økonomien i sektoren og et skelsættende år når det gælder fiskeriforvaltning både i EU og i Danmark. 2019 bliver også et år, hvor vi fra DPPO’s side vil gøre vores til at styrke kendskabet til dansk fiskeri og højne informations- og kvalitetsniveauet i den politiske debat for at bidrage til debatten om fremtidens fiskeri.

Bølgegang fra Brexit

Brexit er den største udfordring for Europæisk fiskeri siden etableringen af EU's Fælles Fiskeripolitik i 1983, Det gælder i særdeleshed for os i den pelagiske sektor. Med mere end 70% af vores samlede omsætning fra britisk farvand, så er udfaldet af det britiske drama helt afgørende for sektorens fremtid. Mange kigger nervøst mod London for at blive klogere på, hvilken afsked vi skal tage med Storbritannien. Deadline for en aftale er den 29. marts, og et hårdt Brexit vil være katastrofalt for dansk industrifiskeri.

Usikker makrelcertificering

I løbet af foråret skal der laves en opdatering af den videnskabelige rådgivning for makrel. ICES, International Council for the Exploration of the Sea, har inviteret erhvervet og andre interessenter med i processen, heriblandt DPPO.

I slutningen af januar kom meddelelsen om, at MSC-certificering for al makrel i Nordøstatlanten suspenderes lørdag den 2. marts 2019. Dermed kan makrel fanget efter denne dato ikke bære det blå MSC-mærke, der er garanti for, at fangsten kommer fra en bæredygtig kilde. Fra DPPO’s side er vi kritiske over for forudsætningen for suspensionen. Da vi ikke kan se en ændring i selve bestanden, er det er regnemodellerne og referencepunkterne, der bliver grundlag for vurderingen og ikke de faktiske forhold.

Derfor arbejder vi i fællesskab med vores samarbejdspartnere på, at makrelbestanden kommer op, så tilliden til fangstens bæredygtighed kan genoprettes.

Også en ny forvaltningsplan for sild i Nordsøen er undervejs i samarbejde med EU og norske myndigheder. Vi har i en årrække kørt med en fastsat sildekvote uden en langsigtet forvaltningsplan. Det har betydet voldsomme udsving i kvoterne fra år til år - både i plus og minus. Det er uholdbart for markedet og fiskeriet selv, og derfor skal vi have en ny, bæredygtig forvaltningsplan forhandlet på plads.

Fortællingen om fiskeriet skal styrkes

I DPPO er vi også gået ind i 2019 med en ambition om at styrke fortællingen om dansk fiskeri. Vi skal være bedre til at fortælle, hvem vi er, og hvad vi laver. Derfor har vi ansat Maria Mejlhede som kommunikationskonsulent. Hun er redaktør på dette nyhedsbrev og ansvarlig for at vise omverdenen mere om vores verden. I 2019 deltager vi derfor i forskellige aktiviteter ude i landet.

For nyligt var vi med til et spændende arrangement om værdien af og de kulinariske muligheder forbundet med de arter som tidligere gik under betegnelsen ”skidtfisk” på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. I maj finder I os på Naturmødet i Hirtshals, hvor vi deltager i samarbejde med Danmarks Fiskeriforening og Marine Ingredients Denmark. Det overordnede emne for Naturmødet er Fra Tanke til Handling, og vi glæder os til at fortælle mere om de forskellige aktiviteter i et senere nyhedsbrev.

For nu konstaterer vi, at bølgen er blå, og håbet er grønt - og vi har for længst lagt fra kaj ud i endnu et spændende år i fiskens tegn.

Brexit og bekymringer

DPPO's Direktør, Esben Sverdrup-Jensen, i selskab med EUFA repræsentanter og EU's chefforhandler, Michel Barnier

DPPO's Direktør, Esben Sverdrup-Jensen, i selskab med EUFA repræsentanter og EU's chefforhandler, Michel Barnier

For mange kan det være svært at finde hoved og hale i Brexit. I øjeblikket kører Theresa May langs klippekanten, og den britiske premierminister er ved at komme i tidsnød. I to år har Storbritannien forsøgt at forhandle deres skilsmisseaftale på plads med EU, men indtil nu har Brexit ikke været andet end en politisk tragedie.

I den forgangne tid har premierminister Theresa May gennem tre afstemninger forsøgt at opnå afklaring omkring Storbritanniens afgang fra EU. Det britiske parlament har derfor nu vedtaget et forslag og forlænget fristen for Brexit til udgangen af juni 2019. Forslaget skal dog først godkendes af EU's stats- og regeringschefer.

For det pelagiske fiskeri har det stor betydning, hvilket udfald et muligt Brexit får.

“I fiskeriet er vi vant til bølgegang. Vi lever med og af naturen, fiskekvoter svinger fra år og vi ved, at gode tider løbende erstattes af dårlige tider og omvendt. Men lige nu holder vi vejret. Og med god grund. Over 70 pct. af omsætningen i det pelagiske fiskeri efter bl.a. sild og makrel hentes i britisk zone”. Udtaler direktør for DPPO, Esben Sverdrup- Jensen

Konsekvenserne af et hårdt Brexit vil derfor være, at fiskerne ikke længere har adgang til det britiske farvand som hidtil. I dag er der gennem EU-aftaler om åbne farvande, som sikrer et fiskeri på tværs af Medlemslandenes økonomiske zoner. Hvis briterne forlader EU uden en aftale, vil dette ikke længere være muligt, og danske fiskere står til at miste op imod 1 mia. kr. i omsætning.

En analyse fra Copenhagen Economics om dansk fiskeri- og fiskeindustris økonomiske fodaftryk fra 2018 viser, at sektoren understøtter 16.000 jobs i Danmark. Med 30% af den samlede omsætning fra britisk farvand, så er der arbejdspladser på spil i dansk fiskeri og i det kystnære Danmark. Et studie fra Aalborg Universitet indikerer, at et no-deal brexit umiddelbart alene i Skagen vil koste ca. 850 jobs direkte beskæftiget i sektoren i Skagen, Thyborøn, Hirtshals og Hanstholm, som er landets største fiskerihavne og drivkraften i de Nord- og Vestjyske kystsamfund.

Brexit kan altså tvinge danske fiskere ud i fjernt og ukendt farvand, hvor fiskeriet er mere marginalt, og hvor lønsomhed og langsigtet bæredygtighed kan blive sat over styr. Med hæs stemme fortsætter Theresa May hendes forhandlinger og vi andre holder vejret og ruster os til en fremtid i ukendt farvand.

Skidtfisk er faktisk ikke så skidt endda!

DPPO's Bestyrelsesformand, Fridi Magnusen, taler om "havets insekter" på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

DPPO's Bestyrelsesformand, Fridi Magnusen, taler om "havets insekter" på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Nogen kender dem som skidtfisk, proteinfisk eller industrifisk. Men måske skulle vi i stedet kalde fiskearterne tobis, sperling og brisling for ’havets insekter’. For selvom der er langt fra en lille fisk til et insekt med mange ben og følehorn, er der stadig en vigtig lighed mellem de to. Ligesom insekter kan skidtfisk nemlig vise sig at blive en af fremtidens mest eftertragtede kilder til protein på spisebordet.

Vi mennesker spiser nemlig mange tons protein om dagen. Og i takt med at landbrugssektorens store CO2-aftryk bekymrer forbrugerne, stiger efterspørgslen efter nye kilder til de livsnødvendige proteiner. Derfor spås kunstigt kød, græshopper, melorme og andre insekter, der indeholder store mængder protein, en lovende fremtid, da klimaaftrykket her er væsentlig mindre. Her kommer skidtfisk ind i billedet. For hvorfor ikke få noget mere ud af de proteinrige fisk, der i dag primært ender i dyrefoder eller eksporteres?

Hvis ”skidtfiskene” kom tilbage på spisebordene, ville det ikke være første gang. Før i tiden var de små fisk hyppige gæster til middagen, men i dag ville de fleste rynke på brynene, hvis man serverede tobis, sperling eller brisling for gæsterne. Måske ordet ’skidtfisk’ ikke har haft den bedste indvirkning på folks opfattelse af, hvad fiskene kan bruges til.

På Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg har man dog ingen fine fornemmelser. Her er man optaget af, hvordan man kan begynde at tænke de små fisk ind i folks proteinindtag. Ifølge museet lander danske fiskere alene så mange småfisk, at fangsten ville kunne opfylde hele to milliarder menneskers proteinbehov. Det er næsten lige så mange, som der bor i Europa og Kina tilsammen. Nok er fiskene små, men spørger man på museet i Esbjerg, er potentialet altså stort. Hvem ved – måske kommer tobis, sperling og brisling i fremtiden til at give græshopperne og melormene baghjul på listen over de mest eftertragtede proteinkilder.

På scenen på Fiskeri- og Søfartsmuseet regnede DPPO’s bestyrelsesformand Fridi Magnusen og museumsdirektøren David Dupont-Mouritzen ud, hvor mange menneskers proteinbehov, der i teorien kan blive dækket af de danske fiskeres fangst. Og tallet var overraskende. 2,2 milliarder mennesker, hvis man går ud fra WHO’s tal om, at vi har behov for 55 gram protein om dagen. Fridi Magnusen alene fangede fisk nok til, at den franske befolkning i teorien kan leve af det.

Regnestykket forudsætter, at alle proteiner kan bruges en-til-en som menneskeføde, hvilket selvfølgelig ikke kan lade sig gøre. Men det er tankevækkende, at vi ikke længere spiser disse små velsmagende fisk, der er sunde og er langt bedre for klimaregnskabet end proteiner fra landjorden. Derfor havde museet blandt andet udstillet en vægt fra Esbjergs Hermetikfabrik, der lukkede i 1990. Brisling var dengang en de typer af fisk, som blev til konserves. Museet havde også inviteret nydanskere fra Esbjergs Østerby-kvarter for at lave fiskeretter fra Bangladesh og Thailand med brisling som hovedingrediens. Alt blev spist.

Der er med andre ord et bæredygtigt budskab i at vende tilbage til nogle af de gamle dyder både ved kødgryderne og i den danske fiskeindustri. Hvem ved - måske vender de små brislinger tilbage til de danske tallerkner i miljøets navn.

Fakta:

  • Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 350 gram fisk om ugen, men danskerne spiser i gennemsnit kun halvdelen af den anbefalede mængde. Især børnene får for lidt fisk.

  • WHO anbefaler at vi mindst spiser 55 gram protein om dagen. En almindelig dansker spiser dog ca. 120-150 gram om dagen.

  • Proteinfisk - brisling, tobis, sperling etc. - indeholder ca. 15% protein

Den nye S 349 Gitte Henning blev døbt

imponerende og entusiastisk fremmøde på kajen.

imponerende og entusiastisk fremmøde på kajen.

Lørdag d. 12. maj blev den nye S 349 Gitte Henning døbt på Skagen havn.

Mange mennesker var dukket op på kajen i Skagen for at opleve dåben af Gitte Henning A/S nybygningen. De fremmødte var vidner til et prægtigt syn, da den 90,45 meter lange og 17,80 meter brede S 349 Gitte Henning gled igennem havnebassinet. Efter ankomst til kajen skulle nybygningen døbes. Henning Kjeldsens kone, Birte Kjeldsen, fik æren af at lade champagneflasken svinge mod skroget og dermed gøre dåben officiel. Efterfølgende var det muligt for de fremmødte at få en rundtur på den beundringsværdige nybygning.

Fartøjets imponerende størrelse gør det til Danmarks største fiskefartøj. Sikkerheden på den nye Gitte Henning er i top, og samtidig tillader den moderne nybygning at brændstofforbruget bliver mere fornuftigt. Skibet kan huse en besætning på 13 mand, som kan nyde godt af den overdådige aptering.  Båden er designet af Salt Ship Design i Norge i samarbejde med den pensionerede skibsdesigner Karl Sandvik. Det norske Mykleburst Verft i Kleven stod for selve bygningen af fartøjet.

Fremadsynet reder går fra borde

Niels Jensen med datteren Lise og Svigersønnen Karsten ombord på HG 333 Isafold

Niels Jensen med datteren Lise og Svigersønnen Karsten ombord på HG 333 Isafold

Efter 50 års virke på havnen i Hirtshals går en af pionererne i udviklingen af det danske pelagiske fiskeri fra borde.

- Nu bliver jeg 75, og nu finder jeg tiden inde til at gå på pension, mens helbredet stadig er i orden, fortæller Niels Jensen, der er ophavsmanden til rederiet Isafold – Niels Jensen Co. Selvom Niels Jensen er barnefødt i Hirtshals, og dermed er flasket op med fiskeriet, så lå det ikke fra starten i kortene, at han ville få en stor rolle i fiskeriet. Havet trak dog i den unge Niels Jensen, da han i 1959 stod med eksamensbeviset fra realeksamen i hånden.

- Jeg ville gerne være sømand og kom med Georg Stage. Efter en uge fandt man ved en øjenundersøgelse ud af, at jeg havde tendens til farveblindhed. Som farveblind kunne jeg ikke blive navigatør. Jeg var meget ked af, at mine sømandsdrømme led et knæk dengang, husker Niels Jensen.

Han stak dog ikke halen mellem benene og blev i København, hvor han fik hyre hos ØK efter at have gået til hånde i en skibsmæglervirksomhed. Hjemme på en visit i Hirtshals tænkte Niels Jensen, at han jo kunne blive fisker, men hans far ville det anderledes.
- Efter en uge hjemme i Hirtshals sagde min far, at han havde fået en læreplads til mig i København i et shippingfirma, hvor jeg skulle starte med det samme, siger Niels Jensen. Efter endt læretid havde Niels Jensen ophold i shippingfirmaer i London, Hamburg og Paris. 10 år udenbys var gået, da den nu 25-årige Niels Jensen vendte hjem til fødebyen Hirtshals. Efter en periode som ansat i shippingbranchen blev en skibsmæglervirksomhed stiftet med en kompagnon i starten af 70’erne.
- Vi var agenter for hele den Islandske flåde af notbåde, som var en meget moderne flåde dengang, siger Niels Jensen, der med sit engagement med Island allerede som 30-årig blev Islandsk konsul.

Forbindelsen til de islandske fiskere banede vejen for involvering i det pelagiske fiskeri. Virksomheden gik med i en nybygningskontrakt, som var kørt fast.
- Vi tænkte, at afsætningskanalerne er her, og der var jo ingen restriktioner dengang. Det hele var frit, så vi satsede hele vores opsparing, siger Niels Jensen. Da islændingene forsvandt fra Nordsøen, så forsvandt en stor del af kundegrundlaget også for skibsmæglervirksomheden. Satsningen i fiskeriet viste sig derfor at være rettidig omhu.

Rettidig omhu var der også tale om, da rederiet i 2006 byggede fartøjet Isafold, som dengang var det største og mest moderne pelagiske fartøj i Danmark. Det var en satsning, som var en følge af, at der blev indført omsættelige kvoter. En proces som Niels Jensen også var stærkt med til at skubbe på for at få indført. Niels Jensen har således gennem sit lange virke ikke været bange for at tænke nyt og tage en chance. Isafold var også pioner i fiskeriet efter f.eks. blåhvilling, som i dag giver et godt bidrag til bruttoomsætningen i dansk fiskeri.

Niels Jensens fremsynethed har naturligvis også gjort at generationsskiftet i virksomheden er på plads, hvor datter og svigersøn løbende har taget over.
- Det er jeg helt tryg ved. Selvom jeg nu holder helt, er jeg da ikke blevet forment adgang, så jeg vil stadig kigge forbi og fortsat følge med, slutter Niels Jensen. 

Årets sild blev kåret

Nordsøen Oceanarium i Hirtshals dannede igen i år rammen om konkurrencen Årets Sild 2018, hvor et talstærkt og meget sildekyndigt publikum var mødt op for at overvære kåringen.
 
I kampen om at lave Årets Sild deltog kokke og restauranter fra hele landet, der alle har et ønske om at højne sildens status. Konkurrencen tager derfor udgangspunkt i gammeldags modnede sild.
Vi spiser rigtig meget marineret sild herhjemme, specielt i forbindelse med højtiderne, men det er som oftest syrnede sild, som danner grundlag for de marinerede sild. Over 80 % af danskernes indtag af marineret sild er de ”lynmodnede” sild, hvor kødstrukturen og sildebenene kan nedbrydes over meget kort tid - helt ned til 14 dage. Den gammeldags modnede sild er derimod minimum et halvt år, nogle gange dobbelt så lang tid, om at udvikle sin komplekse smagsrigdom. En gammeldags modnet sild er betydeligt mere smagsrig og fyldig, mens en moderne syrnet sild er mere simpel i smagen. De ti restauranter som deltog i konkurrencen havde en måned før konkurrencen fået tilsendt et parti gammeldags modnede sild, som de efterfølgende selv skulle udvande og dels beslutte hvornår marineringen skulle påbegyndes, dels hvor meget salt de ville trække ud af sildefileterne.

Faktaboks.png

Årets Sild 2018 er den bedste, mest smagsintense, balancerede eller traditionsudbyggende marinerede sild serveret som smørrebrød, og dommerne vurderer på udseende, konsistens, smag, idé, storytelling samt helhed. Dommerpanelet blindsmagte først den rene marinerede sild fra hver af de deltagende restauranter helt uden pynt. Derefter smagte dommerne de pyntede versioner, hvor restauranterne havde bygget retten, som de ville servere den i restauranten. De to runders point blev derefter lagt sammen til det endelige resultat.

Til at vurdere silderetterne var der sammensat et dommerpanel bestående af smørrebrødspioneren Adam Aamann, den gastronomiske revser Bo Jacobsen, den kritiske madanmelder og madteoretiker, publicist Helle Brønnum Carlsen, uddannelsesleder på kokkeskolen i Hjørring Dennis Kindberg, direktøren for Danmarks Pelagiske Producentorganisation Esben Sverdrup-Jensen, udviklingsdirektør i Aalborg Akvavit Lars Kragelund og madanmelder og journalist ved Nordjyske Jakob Kanne Bjerregaard.

  Dommerne smager og voterer. 

  Dommerne smager og voterer. 

Dommerne gav Restaurant Mortens Kro i Aalborg 795 point. Det var præcis det samme antal som Restaurant Lilleheden i Hirtshals fik, men da blindsmagningskarakteren vægter højest, endte Mortens Kro øverst på sejrsskamlen. Mortens Kro var suverænt bedst i blindsmagningsdelen, hvor køkkenchef Maria Hartmann blandt andet havde anvendt appelsin, æbleeddike, rørsukker, brun farin og mjød i sin version.

    Silden fra Restaurant Mortens Kro gav en førsteplads.

    Silden fra Restaurant Mortens Kro gav en førsteplads.

Vindersilden skal efterfølgende produktudvikles i samarbejde med Kattegat Seafood og kvalitetsbrandet Hirtshals Sild og omformes til en version, der kan fremstilles industrielt – dog stadig baseret på gammeldags modnede sild. Vindersilden kommer i detailhandlen hos COOP fra august.

Blåhvilling kan ses i regnskabet

blåhviling.jpg

Folk med kendskab til fiskeri og til fiskeri med henblik på produktion af fiskemel og -olie i særdeleshed ved, at tobis historisk set er en økonomisk meget afgørende art.  Det er den stadigvæk, selvom meget svingede kvoter på tobis har betydet en meget ustabil tobisomsætning år for år. Det kolde forår med lave vandtemperaturer til følge har forsinket det års tobisfiskeri. Med en tobiskvote på omkring 200 tusinde tons i år er der ikke udsigt til en rekordomsætning på tobis i dette års sæson. Heldigvis er fiskeriet efter arter, der bliver brugt i produktionen af fiskemel og -olie, ikke kun baseret på tobis.

Det er sikkert også de fleste med lidt kendskab til fiskeri bekendt, at brisling også en stor økonomisk betydning i industrifiskeriet. Det er dog måske de færreste der ved, at en helt tredje art har fået større økonomisk betydning de senere år. Pelagiske fartøjer har ikke bare til glæde for dem selv, men også for fiskemelsfabrikkerne og samfundet omkring dem skabt en større og større omsætning på blåhvilling. Det er en art, som primært fiskes langt hjemmefra i Atlanterhavet omkring Irland og England på store dybder. Fiskeriet blev udviklet i anden halvdel af 1970’erne, og i dag er det danske fiskeri selvfølgelig certificeret som bæredygtigt bærende det blå mærke fra MSC.

Fiskeriet er ikke blot miljømæssigt bæredygtigt. De pelagiske fartøjer har også formået at skabe en økonomisk bæredygtighed med en betydelig omsætning i blåhvillingfiskeriet.  I år har de pelagiske fartøjer landet 81 tusinde tons blåhvilling til en samlet værdi på 132,4 mio. kr. Til sammenligning blev der sidste år landet 61 tusinde tons blåhvilling til en værdi på 83,5 mio. kroner. 

EU's brexitforhandler besøger Thyborøn

0004ae6e-3b65-4bc9-b2c7-60c33d82e0f2.jpg

For de danske fiskere og de lokalsamfund, der er afhængige af de arbejdspladser, som fiskeriet skaber, er udfaldet af brexit forhandlingerne meget afgørende. Derfor hilses det også meget velkomment, at EU's chefforhandler i brexitforhandlingerne Michel Barnier har valgt at besøge Thyborøn på lørdag den 3. marts. Fiskeriet har en særlig problemstilling, når det gælder brexit, og EU's chefforhandler vil gerne mødes med fiskere og organisationer i dansk fiskeri, for at høre om fiskeriets problemstillinger og samtid give en status på brexit-forhandlingerne. Barnier har ønsket at mødes med borgmester i Lemvig kommune Erik Flyvholm. Det vigtige besøg af Barnier er et resultat af, at borgmester Erik Flyvholm  med en af Danmarks største fiskerihavne i kommunen har været meget aktiv, når det gælder fiskerierhvervet. Han repræsenterede de danske fiskeriafhængige kommuner ved den fælles europæiske konference i Spanien i november sidste år.

Desuden er Danmarks Pelagiske Producentorganisation sammen med Danmarks Fiskeriforening PO engageret i den europæiske fiskerialliance UEFA.  Ikke mindst for de pelagiske fiskere har resultatet af brexit-forhandlingerne stor betydning. Det glæder derfor direktør i Danmarks Pelagiske Producent organisation Esben Sverdrup-Jensen, at Michel Barnier kommer til Danmark for at lytte til de danske fiskere.

- Vi er meget tilfredse med, at Barnier kommer til Thyborøn på lørdag. Det er ikke en hr. hvem som helst, som aflægger os et besøg. Barnier er en af de vigtigste navne i Europæisk politik lige nu, siger Esben Sverdrup-Jensen. Fredag mødes Michel Barnier i København med den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen og en række repræsentanter for dansk erhvervsliv.