Skidtfisk er faktisk ikke så skidt endda!

DPPO's Bestyrelsesformand, Fridi Magnusen, taler om "havets insekter" på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

DPPO's Bestyrelsesformand, Fridi Magnusen, taler om "havets insekter" på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Nogen kender dem som skidtfisk, proteinfisk eller industrifisk. Men måske skulle vi i stedet kalde fiskearterne tobis, sperling og brisling for ’havets insekter’. For selvom der er langt fra en lille fisk til et insekt med mange ben og følehorn, er der stadig en vigtig lighed mellem de to. Ligesom insekter kan skidtfisk nemlig vise sig at blive en af fremtidens mest eftertragtede kilder til protein på spisebordet.

Vi mennesker spiser nemlig mange tons protein om dagen. Og i takt med at landbrugssektorens store CO2-aftryk bekymrer forbrugerne, stiger efterspørgslen efter nye kilder til de livsnødvendige proteiner. Derfor spås kunstigt kød, græshopper, melorme og andre insekter, der indeholder store mængder protein, en lovende fremtid, da klimaaftrykket her er væsentlig mindre. Her kommer skidtfisk ind i billedet. For hvorfor ikke få noget mere ud af de proteinrige fisk, der i dag primært ender i dyrefoder eller eksporteres?

Hvis ”skidtfiskene” kom tilbage på spisebordene, ville det ikke være første gang. Før i tiden var de små fisk hyppige gæster til middagen, men i dag ville de fleste rynke på brynene, hvis man serverede tobis, sperling eller brisling for gæsterne. Måske ordet ’skidtfisk’ ikke har haft den bedste indvirkning på folks opfattelse af, hvad fiskene kan bruges til.

På Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg har man dog ingen fine fornemmelser. Her er man optaget af, hvordan man kan begynde at tænke de små fisk ind i folks proteinindtag. Ifølge museet lander danske fiskere alene så mange småfisk, at fangsten ville kunne opfylde hele to milliarder menneskers proteinbehov. Det er næsten lige så mange, som der bor i Europa og Kina tilsammen. Nok er fiskene små, men spørger man på museet i Esbjerg, er potentialet altså stort. Hvem ved – måske kommer tobis, sperling og brisling i fremtiden til at give græshopperne og melormene baghjul på listen over de mest eftertragtede proteinkilder.

På scenen på Fiskeri- og Søfartsmuseet regnede DPPO’s bestyrelsesformand Fridi Magnusen og museumsdirektøren David Dupont-Mouritzen ud, hvor mange menneskers proteinbehov, der i teorien kan blive dækket af de danske fiskeres fangst. Og tallet var overraskende. 2,2 milliarder mennesker, hvis man går ud fra WHO’s tal om, at vi har behov for 55 gram protein om dagen. Fridi Magnusen alene fangede fisk nok til, at den franske befolkning i teorien kan leve af det.

Regnestykket forudsætter, at alle proteiner kan bruges en-til-en som menneskeføde, hvilket selvfølgelig ikke kan lade sig gøre. Men det er tankevækkende, at vi ikke længere spiser disse små velsmagende fisk, der er sunde og er langt bedre for klimaregnskabet end proteiner fra landjorden. Derfor havde museet blandt andet udstillet en vægt fra Esbjergs Hermetikfabrik, der lukkede i 1990. Brisling var dengang en de typer af fisk, som blev til konserves. Museet havde også inviteret nydanskere fra Esbjergs Østerby-kvarter for at lave fiskeretter fra Bangladesh og Thailand med brisling som hovedingrediens. Alt blev spist.

Der er med andre ord et bæredygtigt budskab i at vende tilbage til nogle af de gamle dyder både ved kødgryderne og i den danske fiskeindustri. Hvem ved - måske vender de små brislinger tilbage til de danske tallerkner i miljøets navn.

Fakta:

  • Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser 350 gram fisk om ugen, men danskerne spiser i gennemsnit kun halvdelen af den anbefalede mængde. Især børnene får for lidt fisk.

  • WHO anbefaler at vi mindst spiser 55 gram protein om dagen. En almindelig dansker spiser dog ca. 120-150 gram om dagen.

  • Proteinfisk - brisling, tobis, sperling etc. - indeholder ca. 15% protein