Blåhvilling kan ses i regnskabet

blåhviling.jpg

Folk med kendskab til fiskeri og til fiskeri med henblik på produktion af fiskemel og -olie i særdeleshed ved, at tobis historisk set er en økonomisk meget afgørende art.  Det er den stadigvæk, selvom meget svingede kvoter på tobis har betydet en meget ustabil tobisomsætning år for år. Det kolde forår med lave vandtemperaturer til følge har forsinket det års tobisfiskeri. Med en tobiskvote på omkring 200 tusinde tons i år er der ikke udsigt til en rekordomsætning på tobis i dette års sæson. Heldigvis er fiskeriet efter arter, der bliver brugt i produktionen af fiskemel og -olie, ikke kun baseret på tobis.

Det er sikkert også de fleste med lidt kendskab til fiskeri bekendt, at brisling også en stor økonomisk betydning i industrifiskeriet. Det er dog måske de færreste der ved, at en helt tredje art har fået større økonomisk betydning de senere år. Pelagiske fartøjer har ikke bare til glæde for dem selv, men også for fiskemelsfabrikkerne og samfundet omkring dem skabt en større og større omsætning på blåhvilling. Det er en art, som primært fiskes langt hjemmefra i Atlanterhavet omkring Irland og England på store dybder. Fiskeriet blev udviklet i anden halvdel af 1970’erne, og i dag er det danske fiskeri selvfølgelig certificeret som bæredygtigt bærende det blå mærke fra MSC.

Fiskeriet er ikke blot miljømæssigt bæredygtigt. De pelagiske fartøjer har også formået at skabe en økonomisk bæredygtighed med en betydelig omsætning i blåhvillingfiskeriet.  I år har de pelagiske fartøjer landet 81 tusinde tons blåhvilling til en samlet værdi på 132,4 mio. kr. Til sammenligning blev der sidste år landet 61 tusinde tons blåhvilling til en værdi på 83,5 mio. kroner.