Fiskeriet er for vigtigt til panikpolitik

15.07.18-21.29.59.jpg

Terningerne blev kastet for dansk fiskeris fremtid, da der den 14. oktober i Luxembourg blev indgået ny aftale om kvoter i Østersøen for 2020. Aftalen, som fiskeriminister Mogens Jensen (S) var med til at indgå, betyder, at erhvervsfiskere må fange 60 procent færre torsk og 92 procent færre torsk i hhv. den vestlige og østlige del af Østersøen i forhold til 2019.

 Den specifikke aftale kan man jo have sine forskellige holdninger til. Men hvad vi nok kan blive enige om er, at sådanne aftaler har store konsekvenser for dansk økonomi og natur – og at disse beslutninger derfor bør træffes på et kvalificeret og videnskabeligt grundlag. Desværre er dette ikke tilfældet. 


I DPPO’s seneste nyhedsbrev beskriver vores direktør Esben Sverdrup-Jensen den nye kvoteaftale som ”katastrofal” og ”et politisk svigt”. Han mener, at man på beslutningsniveau skøjter lige henover de mange og komplekse årsager til Østersøens økologiske udfordringer. I stedet vedtager man i desperation en række tiltag, der ikke udspringer fra en videnskabelig helhedsvurdering, men snarere fra en panisk og overophedet debat, der gang på gang udråber overfiskning som den ultimative skurk. 

Det er skadeligt for forvaltningen af fiskeriet, hvis det drives af misforståelser. Det bidrager kun yderligere til en allerede alt for unuanceret diskurs, der jo også er med til at forme den folkelige og politiske bevidsthed om fiskeriet,” udtaler Esben Sverdrup-Jensen. 

DR Detektor undersøger Naturfredningsforeningens dommedagsretorik 

Den 28. oktober 2019 kunne man læse en artikel på DR.dk med overskriften: ”Forskere afviser Naturfredningsforenings skræmmebillede om et dødt hav”. Artiklen var skrevet af tre journalister fra Detektor og handlede om Danmarks Naturfredningsforenings præsident Maria Gjerdings udtalelser i P1 Morgen [15. oktober 2019], hvor hun refererede til Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES, da hun udtalte: 

”Nu er der jo et internationalt panel af forskere, der kigger på fiskebestande og som rådgiver kommissionen, og de siger entydigt: bestandene i Østersøen er tæt på kollaps. Vi er tæt på at efterlade et dødt hav til dem, der kommer efter os,” udtalte Maria Gjerding.

Detektor talte efterfølgende med fire eksperter fra ICES, der alle fire afviste, at ICES har omtalt fiskebestandene i Østersøen med de ord, Maria Gjerding brugte i sit interview. Den svenske lektor ved Sveriges Lantbruksuniversitet og medlem af ICES, Massimiliano Cardinale, uddybede sin position:

Hvis man fisker for meget, kan man tømme havet. Det er der ingen, der er uenige i. Men især i Østersøen er der ingen indikationer på, at de fleste af vores bestande er på randen af kollaps – det er den anden vej rundt. Fiskeri forårsager ingen Armageddon i Østersøen lige nu at dømme ud fra ICES’ vurdering af bestandene.”


Den tyske Christopher Zimmermann, der udover at være ICES-medlem også er direktør for Thünen Institute of the Baltic Sea, fremhævede i samtalen med Detektor den europæiske ål som eneste art, man er bekymret for vil uddø inden for de næste årtier, ud af de 15 arter, man fisker kommercielt i Østersøen. Ydermere kommenterer han på de maritime dommedagsprofeterier: ”For alle andre arter kan vi ikke drive dem i nærheden af udryddelse. Jeg er ked af at sige det, men påstanden om et tomt hav er nonsens."

 Fiskeriets plads i en kompleks verden

Debatten om fiskeriet er en vigtig samfundsdebat, der bør være karakteriseret ved redelighed og et kvalificeret og oplyst grundlag. Det kræver, at beslutningstagerne formår at være søstærke, når bølgerne går højt. For vi har kurs mod masser af politisk bølgegang. Europa står foran et nyt og udfordrende kapitel med et forestående BREXIT, øget globalisering og fokus på bæredygtighed.

Fiskeriet bliver ofte fremstillet som om, at det er drevet af økonomi og kvotetørst. Men vi er et erhverv, der er dybt afhængigt af langsigtet bæredygtig forvaltning vores fælles naturressourcer, og med det følger et stort ansvar. I vores organisation har vi udviklet et selvstændigt forskningsprogram som bidrager aktivt til en bedre forståelse af fiskebestandene og de økosystemer der understøtter dem. Vi samarbejder tæt sammen med det etablerede forskningsmiljø i Danmark, internationalt og med ICES og godt 25% af vores ressourcer på forskning og udviklingen af bæredygtige forvaltningsmodeller. Erhvervet er en meget aktiv medspiller,” lyder det fra DPPO’s Esben Sverdrup-Jensen. 

Ifølge en 2018-rapport fra Copenhagen Economics om fiskeriet og fiskeindustriens betydning for Danmarks økonomi, blev der eksporteret for 26,1 mia. kr. fisk og fiskeprodukter ud af Danmark i 2018. Rapporten pegede også på fiskeriets enorme betydning for de kystnære lokalområder og de 16.000 jobs som understøttes i sektoren. Dette er ikke argumenter for at give fiskeriet lang line; tværtimod er det et argument for at tage fiskeriet dybt alvorligt og forstå, at det kræver en rolig hånd på roret at navigere en så stor skude. Hvis man ryger med på dommedagsretorikken og træffer umiddelbare panikbeslutninger, så kuldsejler den langsigtede bæredygtige forvaltning af fiskeressourcerne og livet i de danske kystsamfund ryger overbord.