Det berømte og berygtede Brexit har fyldt meget, men også kvoteforhandlinger, regeringsskifte, nybygninger, forskellige videnskabelige projekter og events har været på dagsordenen. Vi har udvalgt fem højdepunkter fra 2019, som I kan læse i denne artikel.
Og vi håber alle kommer godt ind i det nye år – vi ser frem til at sætte en spændende ny kurs i et nyt årti.

(1) Skilsmissen 

En skilsmisse har store og vidtrækkende konsekvenser. Ikke kun for parret, der skal skilles, men også for deres børn og andre pårørende.Udover at være en følelsesmæssig belastning kan det også være en udfordring at navigere rundt i de regler og love, der gælder, når man står midt i en skilsmisse. Netop dette mærkede vi under nok verdens historiens mest omstændige skilsmisse, BREXIT.

Theresa May forsøgte tre gange, alle gange var fejlslagne forsøg, og selv efter et skifte til Boris Johnson, var der stadig ingen enighed, og Boris måtte bede EU om en udsættelse af skilsmissen, selvom han som bekendt hellere ville ”ligge død i en grøft”.

Men efter valget var der nu kommet en anden melodi og selvsikkerhed. Boris Johnson fik et jordskredsvalg og kan derfor se en enden på skilsmissen og friheden fra EU’s lænker 31. januar 2020.  Men også denne skilsmisse har store konsekvenser for resten af ’’familien’’. For det danske fiskeri er det uhørt vigtigt, at der bliver forhandlet en aftale på plads, da mere end 70% af vores samlede omsætning er fra britisk farvand, så udfaldet af et Brexit er helt afgørende for sektorens fremtid.

 ”Først og fremmest har vi et meget tæt samarbejde mellem de to fiskeriforeninger, DPPO og DFPO. Det er så afgørende for hele dansk fiskeri. Hvis vi kigger på den pelagiske sektor, er det ca. 75 % som vi fanger inden for 200 sømil af Storbritannien, og samlet set af dansk fiskeri svarer det til 40 % af dansk fiskeri, der bliver hentet i britisk farvand, og dét betyder noget,’’ udtalte Esben Sverdrup-Jensen.

Boris Johnson siger, der kommer en ny æra. Vi håber og vil gøre vores til at skilsmissen bliver så gnidningsfri som mulig, vi skulle jo gerne kunne se hinanden i øjnene bagefter og se på en lys fremtid, uanset om man var enig eller uenig i skilsmissen.

(2) Fiskefortællinger fra den pelagiske verden

I starten af året blev Maria Mejlhede ansat som kommunikationskonsulent. Maria var blandt andet sat på opgaven til at formidle det pelagiske fiskeri, så vi fik en mere nuanceret forestilling i befolkningens øjne. Kvotekongerne var begyndt at sætte sig fast i folks hoveder, og fordommene kommer ofte af uvidenhed, så for at nedbryde fordomme viser vi befolkningen bredden af dansk fiskeri. Ikke kun selve fartøjerne og udstyret, men også hvordan man bor og lever om bord. Det er vigtigt, at vi fortæller, hvordan de store fartøjer arbejder med miljø, og hvilke tiltag de gør for at passe på naturen.

I foråret var DPPO til stede på Naturmødet, men denne gang havde vi allieret os med friskolen Skallerup, som sendte deres udskolingselever til at arbejde med forskellige problemstillinger inden for det pelagiske fiskeri. Forinden havde samtlige elever været ombord på HG 265 Asbjørn, hvor Fridi Magnusen tog imod elever, lærere og et nysgerrigt tv-hold, som sendte besøget på både TV2 Nord og TV2 Nyheder.

Eleverne stod stolte på Naturmødet og fremviste deres forskellige projekter, som spændte meget bredt med alt fra podcasts og tasker lavet af genanvendelige trawl til smagsprøver på elevernes egne fortolkninger af brislinger samt interaktive tavler over Brexits påvirkning af det pelagiske fiskeri. Eleverne fyldte 16 forskellige boder, som vakte stor nysgerrighed blandt både Naturmødets besøgende samt formand for DPPO, Fridi Magnusen, som udtalte:

“Jeg er meget imponeret over, hvordan eleverne har arbejdet med et så komplekst erhverv, og at se hvor mange muligheder der er for at arbejde kreativt med fiskeriindustrien. Det har været en anderledes tilgang, end vi plejer, men eleverne har i høj grad fordybet sig i opgaven og kommet med nogle interessante bud på fremtidens udfordringer”.

I august blev HG 265 igen kapret, denne gang var det af små kvotekonger, der tog styringen til åbent hus under Fiskefestivalen i Hirtshals.  Alle der havde lyst til at se, hvordan en pelagisk båd så ud, og hvordan det pelagiske fiskeri foregik, kunne komme om bord. Det vrimlede med børn og voksne, der skulle se det store skib, som rummede alt fra hospital til imponerende teknologi i styrhuset.

”Her er meget sejere end min fars kontor, og det er helt vildt med alle knapperne i styrhuset – faktisk kan man sejle hele båden med én knap!‘‘ sagde en imponeret Sofie på 11 år fra Aarhus, der var iført sin nye glitrende kvotekongekrone.  

Mange har en romantiseret forestilling om, at fiskeriet stadig foregår i de blå kuttere, og der skelnes ikke i forståelsen, om det er konsumfisk eller pelagiske fiskearter. Småt er godt, vil de fleste danskerne nok sige. Men det er ikke altid sandheden.

I efteråret havde vi fokus på videnskab og virkelighed. For første gang var DPPO deltager til Naturvidenskabsfestival. Temaet i år var Vandets hemmeligheder. Maria fra DPPO dykkede i fællesskab med undervisere og elever ned i det dybe ocean, tog på en historisk rejse gennem fiskeriet og fortalte lidt om det naturvidenskabelige grundlag for kampen om vandet rundt om på kloden. Alt sammen for at blive klogere på det hemmelighedsfulde vand med udgangspunkt i fiskeriet.

 Igennem Naturvidenskabsfestivalen var der tilmeldt gymnasier og udskoling, men også tre små klasser. Her var spørgsmålene noget anderledes. Mange af eleverne var eksempelvis meget interesserede i, om fiskerne ikke savnede deres mor og far, når de var længe væk, og hvor mange fisk, der kunne være på en fiskestang. De var dog meget imponerede, da vi viste dem, at det professionelle fiskeri ikke bruger en fiskestang, men et stort net til at fange de store mængder fisk.
I dag handler fiskeriet ikke kun om at fange fisken, og derfor blev der også formidlet i fagene: Samfundsfag, psykologi, dansk og retorik. Vi gennemgik, hvilken effekt sproget kan have, og hvordan sprogpsykologien kan påvirke forståelsen af et erhverv som fiskeriet.

’’Jeg må da nok indrømme, jeg ikke vidste noget om fiskeriet. Jeg har set lidt på tv, men har tænkt, det bestemt ikke var noget for mig og meget beskidt. Men det var interessant at høre, hvordan det pelagiske fiskeri slet ikke ordner eller rører fisken. Og hvor mange jobmuligheder der er i fiskeriet,’’ fortæller Viktor på 18 år, som til dagligt går i 3.c.

Det stod hurtig klart for både Maria og underviserne, at fiskeriet i den grad har været underprioriteret i uddannelsessystemet, hvorimod landbruget er en del af pensum på alle skolerne.

’’Det overrasker mig altid, når jeg taler med de unge elever, hvor unuanceret og begrænset deres viden er om dansk fiskeri. Ofte møder jeg en opfattelse af fiskeriet som værende umoderne og i tilbagegang. Dette er heldigvis ikke virkeligheden, men det fortæller mig, at vi skal være opmærksomme på ungdommen og ikke glemme den unge generation, som trods alt skal tage over for os en dag,’’ udtaler Maria Mejlhede, kommunikationskonsulent DPPO.

Dette var et uddrag af kommunikationsprojekter, hvori DPPO har deltaget i 2019. Vi fortsætter naturligvis i 2020 med at formidle fra de pelagiske sektorer med fokus på bæredygtige fiskebestande, det videnskabelige arbejde og hvordan vi som erhverv tager højde for natur- og klimapåvirkning.

(3) Dåb og havneudvidelse skaber fremgang 

Selvom året har været i skilsmissens tegn, har der også være glædelige nyheder. Vi har blandt andet fået to nye fartøjer.
Rederiet Gifico inviterede i starten af september til dåb af deres skib, Ceton, i Sverige. Og i slutningen af september blev det den længe ventede Lingbanks tur til at få champagneflasken slået på skroget. Vi hos DPPO ser det som en ekstremt positiv udvikling for det pelagiske fiskeri, at vi nu har to nye topmoderne fartøjer, der er med til at sætte Danmark på verdenskortet. Denne udvikling viser nemlig omverdenen, at vi konstant arbejder med sikkerhed, miljøbevidsthed og gode arbejdsforhold. Det kan vi være stolte af.

Rederiet Lingbank hører til i Hanstholm, og netop i Hanstholm er der også et stort projekt i gang, nemlig udvidelsen af Hanstholm Havn. Den pelagiske fiskeflåde fanger små fisk, men i store mængder og med større og større fartøjer. Det stiller krav til havnenes infrastruktur, og derfor skaber udvidelsen af Hanstholm Havn nye muligheder for de store pelagiske trawlere og forarbejdningsindustrien på land.

Havnen er bygget, så skibe kan besejle under roligere forhold og lægge til kaj i et nyt, stort bassin. Kombineret med en uddybning af havnens indsejling til 11 meter dybde skaber udvidelsen af Hanstholm Havn derfor ideelle losse- og lastefaciliteter for store fiskefartøjer, der stikker dybt.

 ”Hanstholm Havn er en af få danske havne, der kan servicere den pelagiske flåde. Den tætte dialog mellem fiskere, forarbejdningsindustri og havn har medvirket til at fremtidssikre infrastrukturen i Hanstholm og understøtte den videre udvikling af en moderne pelagisk flåde. Med udvidelsen af havnen ser vi derfor et stort potentiale i Hanstholms fortsat centrale rolle i dansk fiskeri”, siger direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Esben Sverdrup-Jensen.

Også hos FF Skagen, der er producent af fiskemel og fiskeolie med fabrikker i både Hanstholm og Skagen – og således aftager af store mængder industriarter fra både danske og udenlandske fiskefartøjer – skaber udvidelsen af Hanstholm Havn forventninger til fremtiden:

”Med havneudvidelsen imødekommer Hanstholm Havn en udvikling, der tilgodeser det pelagiske fiskeri. For os er det uhyre vigtigt, at de pelagiske trawlere kan manøvrere sikkert rundt i havnebassinet, og at vi effektivt kan håndtere lasten fra kajen,” lyder det FF Skagens direktør, Johannes Palsson.

Vi venter spændt på det færdige resultat, som står klar i 2020.

(4) Vigtige projekter i videnskabens verden 

Forskning er et vigtigt element i DPPO’s arbejde. Vi har et stort fokus på det videnskabelige arbejde, som er med til at bygge bro mellem fisker og forsker. Data og praktisk viden benyttes i den biologiske rådgivning, bestandsvurderinger og forvaltningsplaner. DPPO’s chefbiolog Claus Sparrevohn har travlt med mange forskellige projekter. Et af hans projekter i 2019 har været i selskab med DTU-Aqua, hvor der skulle laves en videnskabelig rapport omkring Excluderen og det forsøgsfiskeri på Rockall S364, som skulle teste Excluderen. Excluderen er navnet på et nyt alternativ til en standard selektionsrist. Den består af et blødt netmateriale og har udvist et imponerende potentiale i forbindelse med reduktion af bifangst.

Vores biolog Claus fortæller følgende om de udfordringer, som Excluderen kan være med til at afhjælpe: ”Problemstillingen har været den i sperling-fiskeriet lovpligtige selektionsrist, der har været besværlig at håndtere, fordi den er lavet i fast materiale og i perioder haft dårlige fangstrater, da den har en tendens til at blive blokeret med tab af vandgennemstrømning som resultat. Derfor har der været et behov for en mere håndterbar selektionsmetode, som samtidig sikrer god selektion og høje fangstrater. Excluderen er designet efter forbillede fra fiskerier i Alaska i samarbejde med Greenline Fishing og TorMor Trawl”.

Hele forskningsprojektet er støttet af GUDP, der er Miljø- og Fødevareministeriets erhvervsstøtteordning, som har fokus på at løse udfordringer for fødevareerhvervet. Siden 2010 har grønne innovationsprojekter fået støtte med fokus på at skabe en større bæredygtighed og løse nogle af de klima- og miljømæssige problemer, som samfundet står overfor. Økonomien skal også forbedres, så fødevaresektoren fortsat kan skabe vækst og arbejdspladser i Danmark.

(5) Klimapartnerskab i Det Blå Danmark 

2019 var i den grad også et år, hvor der kom fokus på klimapåvirkning og hvordan vi passer bedst muligt på vores natur.
Vi lever af naturens ressourcer og derfor er det selvsagt, at vi har fokus på skånsomt fiskeri, havmiljøet, at minimere uønsket fangst og at få så energieffektive fartøjer som muligt.
I år er vi blevet en del af regeringens klimapartnerskab med Det Blå Danmark sammen med Danske Rederier, Danske Maritime, Danske Havne og Danmarks Fiskeriforening.
Baggrunden for klimapartnerskaberne er, at regeringen har sat det ambitiøse mål, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser med 70 % frem mod 2030 set i forhold til 1990. Hertil kommer et ønske om at nedbringe de globale udledninger.

Det Blå Danmark er nødt til at tænke ud af boksen, når der skal løses klimaudfordringer. For at sætte kursen mod den CO2-neutrale skibsfart er en forsknings- og udviklingsindsats nødvendig.
Regeringen har afsat 1,5 milliarder til grøn forskning i blandt andet klima- og miljøvenlig transport, grønne drivmidler samt lagring og konvertering af energi. Det er en god start, men det kræver en vedholdende og markant indsats i de kommende år, hvis vi skal beholde vores nuværende position – eller endnu bedre – flytte os fremad.

Fiskeriet og resten af det Blå Danmark er allerede godt i gang med den grønne omstilling, og med en central rolle i regeringens klimapartnerskaber sætter vi nu for alvor kursen mod den CO2-neutrale skibsfart.

Vi håber, I nyder en kølig riesling og får rigelige mængder af brisling
I løbet af året har I spist jeres sild, så nu må I godt være lidt vild’

Tak fordi I har fulgt med i vores pelagiske perspektiv. Vi fortsætter perspektivet i det nye år.

Vi håber, I nyder en kølig riesling og får rigelige mængder af brisling
I løbet af året har I spist jeres sild, så nu må I godt være lidt vild’

Vi ønsker jer alle et godt nytår.