Vi har gjort meget i hverdag for at mindske forureningen – plastiksugerør er skiftet ud med stålsugerør, og plastikposer er skiftet ud med stofposer – men vi kan gøre mere! Vi ser stadig for meget skrald der lander i naturen. Der er til og med blevet fundet plastik forurening i Marianergraven, som har sit dybeste punkt omkring 11 km under havoverfladen. En rapport lavet af UN Environment Programme’s (UNEP’s) viser at der lige nu cirkulerer mellem 75-199 millioner ton plastikaffald i havet1.
Hvordan ender alt det plastik i vores have?
Plastik udgør 80% af alt affald i havet og over tre fjerdele (3/4) af denne plastik forurening kommer fra land. Det kommer både fra skrald der smides i naturen, men også fra f.eks. ubehandlet spildevand, eller udledninger fra stormflodsafløb. Så snart plastik rammer naturen, kan det tage op til flere hundrede år før det bliver nedbrudt. Når det så er nedbrudt til mindre end 5 mm, så kaldes det mikroplast. Selve mikroplasten kan opdeles i to kategorier – primær mikroplast og sekundær mikroplast. Primær mikroplast består af plastik som er produceret som små stykker, det findes blandt andet i cremer og tandpastaer. Sekundær mikroplast er plastik der nedbrydes fra større stykker plastik, f.eks. skosåler der er blevet slidt2.
Er der konsekvenser for havets dyreliv?
Makroplast bliver f.eks. konsumeret af hvaler som indtager store mængder føde ad gangen, eller af skildpadder der synes plastikposer ligner vandmænd, hvilket er en af deres primære fødekilder. Mikroplast kan blive ubevidst optaget af muslinger der filtrerer vand, eller fisk der optager det sammen med sin føde.
En undersøgelse har vist at ud fra alle de fisk vi fanger i danske farvande, er det 10-30% som har haft mikroplast i tarmsystemet. Mikroplast er f.eks. blevet fundet i de populære spisefisk torsk og sild, hvilket er fødekilder for både mennesker og højerestående havdyr. Der kræves dog mere forskning for at sige præcis hvilke konsekvenser mirkoplasten har på fødekæden.
Det vi ved er at plastik forurening kan have store konsekvenser for mange forskellige dyr i havet og således også økosystemet. Derfor er det vigtigt at vi alle tænker på hvor og hvordan vi smider vores skrald, så vi kan fortsætte med at have en natur at passe på – og have at fiske i.
Referencer:
- org. 2021. Visual Feature | Pollution to Solution: Accessing marine litter and plastic pollution. [online] Available at: <https://www.unep.org/interactive/pollution-to-solution/> [Accessed 1 December 2021].
- dk. 2021. Mikroplastik. [online] Available at: <https://plastikviden.dk/borger/brug-og-genbrug/mikroplastik/> [Accessed 2 December 2021].
