Populær artikel trukket tilbage pga. interessekonflikter, forældet data og urealistiske antagelser

jan 5, 2022

I slutningen af 2020 udkom den meget omdiskuterede artikel A global network of marine protected areas for food, som er skrevet af Cabral et al. Efter et år med megen kritik af artiklen, er den nu blevet trukket tilbage af tidsskriftet The Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Artiklen omhandlede marine beskyttede områder (MPA) og deres globale potentiale for at sikre den maksimale bæredygtige produktion af fisk og skaldyr. Princippet med artiklen var at udvikle et modelværktøj til at prioriteringer placeringen af MPA’erne for at øge fødevareproduktionen gennem at, reducere fiskeritrykket i disse forskellige områder. Ud fra deres resultater konkluderede forfatterne at hvis man lukker yderligere 5% af havet for fiskeri, så vil man øge fiskefangsterne med 20%. Et resultat som nu er trukket tilbage1.

Fejlagtige antagelser og interessekonflikter

Artiklen har fået meget opmærksomhed, men også meget kritik. Kritikerne har haft fokus på brug af forældede data, fejlagtige/urealistiske antagelser af forskerne, interessekonflikter i review-processen og resultater der strider mod sund fornuft og den generelle opfattelse.

Mest problematiske antagelse er, at for en del af de arter de analyserer, antages det at arten er en stor bestand og ikke flere geografisk adskilte bestande. Således antages det i artiklen at et MPA for hestemakrel i Nordsøen have en positiv effekt på andre hestemakrelbestande uanset hvor langt væk de befinder sig. Hestemakrel har dokumenterede genetiske kendetegn, der gør en betydelig udveksling af individer meget usandsynligt og dermed modarbejder artiklens pointer.

Disse førnævnte urealistiske antagelser resulterer i at modellen fremstår utroværdig. Modellen forudsiger en høj prioritering og stor gevinst ved at udlægge MPA’er uden for USA’s kyst (hvor der er en veludviklet fiskeriforvaltning og en lav fiskeriintensitet), men omvendt forudsiger modellen at der intet er at vinde ved at udlægge MPA’er i Sydøst Asien (hvor fiskeriforvaltningen er mangelfuld og der foregår overfiskeri med et alt for højt fiskeritryk). Dette strider imod al logik.

Derudover gør Cabral et al. sig også skyldige i at udvælge antagelser alt efter hvilken konklusion de gerne vil frem til. F.eks. kommer de frem til at de globale fangster vil øges med 20% hvis man lukker de yderligere 5% af havet for fiskeri, og derved antager de at fiskeritrykket vil øges udenfor MPA’er – hvilket er i fiskeriets interesse. Men når de skal understrege den positive effekt af MPA’er på CO2-udledningen fra fiskeflåden antages det samtidigt at fiskeriet ikke øges udenfor MPA’erne.

At vælge antagelser efter hvilket resultat man gerne vil have, er ikke god videnskabelig praksis og burde have været fanget allerede i review-processen (det uvildige kvalitetstjek som tidsskriftet har inden offentliggørelse).

I dette tilfælde har det så vist sig at den review-proces ikke har været gennemført korrekt, samtidigt har der været interessekonflikter, brug af fejlagtigt data og flere andre problematikker. Dette sammenholdt med den massive kritik artiklen har mødt, gør at den nu er blevet trukket tilbage. Editoren, som er ansvarlig for peer review-processen, burde have være en udefra der ikke har en speciel knytning til den specifikke artikel, men sådan var det ikke i dette tilfælde. Den ansvarlige editor har haft et samarbejder med Cabral et al-forsker gruppen, og han er desuden seniorforfatter til en opfølgende artikel. Herudover har der også været familiære relationer2.

Sala et al. 2021

Den opfølgende artikel til Cabral et al. er – Protecting the global ocean for biodiversity, food, and climate og er skrevet af Sala et al. 2021. Denne forfattergruppe indbefatter desuden alle forfatterne fra Cabral et al. Denne opfølgende artikel bruger nogle af de samme fejlagtige antagelser gjort af Cabral et al. og resultaterne bliver begrundet ud fra den samme MPA-model. Det er den computermodel der er blevet kritiseret og tilbagetrukket af PNAS.

En af fokusområderne for Sala et al. artikel er hvordan bundtrawling påvirker klimaet ved at frigive CO2 fra bunden når de skraber sedimentet op. Carbon-modellen i denne artikel konkluderede at bundtrawling afgiver lige så meget CO2 som fly gør3. Spørgsmålet er om man kan stole på resultaterne fra Sala et al. og deres konklusion omkring bundtrawling, set i lyset af at den er en opfølger til den udskældte artikel fra Cabral et al.

Referencer

  1. Cabral, R., Bradley, D., Mayorga, J., Goodell, W., Friedlander, A., Sala, E., Costello, C., Gaines, S., 2020. A global network of marine protected areas for food. PNAS, 118(43).
  2. Mossler, M., 2021. Retraction of flawed MPA study implicates larger problems in MPA science. [online] Sustainable Fisheries UW. Available at: <https://sustainablefisheries-uw.org/flawed-mpa-science-retracted/> [Accessed 5 January 2022].
  3. Sala, E., Mayorga, J., Bradley, D., Cabral, R., Atwood, T., Auber, A., Cheung, W., Costello, C., Ferretti, F., Friedlander, A., Gaines, S., Garilao, C., Goodell, W., Halpern, B., Hinson, A., Kaschner, K., Kesner-Reyes, K., Leprieur, F., McGowan, J., Morgan, L., Mouillot, D., Palacios-Abrantes, J., Possingham, H., Rechberger, K., Worm, B. and Lubchenco, J., 2021. Protecting the global ocean for biodiversity, food and climate. Nature, 592(7854), pp.397-402.
Den danske forbruger er atter Vild med Sild

Den danske forbruger er atter Vild med Sild

Ny analyse viser at efter et mangeårigt fald i danskernes indtag af sild, stiger salget af den bæredygtige, pelagiske fisk nu igen. Men hvis silden skal fremtidssikres, skal vi have de unge forbrugere med.

læs mere
Mad fra Havet

Mad fra Havet

Verdens befolkning forventes at stige til ti milliarder i år 2050. Alle disse mennesker har brug for mad – og ikke hvilken som helst mad, men god og nærende mad. Et skift mod flere ”blå proteiner” i form af mad fra havet reducerer konkurrencen om både agerjord og ferskvand. For at løse fødevarekrisen som kommer af en voksende befolkning, skal vi derfor allesammen til at spise flere proteiner fra havet.

læs mere