Fiskeafgiftsfonden åbner for ansøgninger til projekter i 2027

jun 30, 2026

Fra den 1. juli og frem til den 1. september 2026 er det muligt at søge støtte fra Fiskeafgiftsfonden til projekter, der kan bidrage til udviklingen af dansk fiskeri i 2027. Der forventes at være i alt 13-14 millioner kroner til uddeling. Heraf er 7,5 millioner kroner øremærket uddannelse, mens de resterende ca. 6,5 millioner kroner kan søges til øvrige projekter, der understøtter en fortsat bæredygtig udvikling af fiskeriet.

Særligt fokus på bæredygtig udvikling

I 2027 prioriterer Fiskeafgiftsfonden projekter, der styrker rådgivningen af erhvervsfiskere med henblik på en fortsat bæredygtig udvikling af dansk fiskeri.

Hvis der fortsat er midler til rådighed efter denne prioritering, kan der også ydes støtte til projekter, som fremmer:

  • oplysning og formidling om fiskerierhvervet
  • viden om fiskebestande og fiskeriforvaltning
  • viden om fiskeriets samspil med og påvirkning af havmiljøet

Bestyrelsen vurderer alle indkomne ansøgninger og har fortsat mulighed for at prioritere særlige projekter under de øvrige indsatsområder.
Ansøgningsrunden tager udgangspunkt i Fiskeafgiftsfondens strategi for 2027, som bygger videre på fondens flerårige strategi for perioden 2025-2028.

Midler til uddannelse af fremtidens fiskere

De 7,5 millioner kroner under projektområde 1 er reserveret til uddannelse og efteruddannelse i fiskeriet.
Midlerne skal blandt andet sikre uddannelse af lærlinge på North Sea College i Thyborøn, hvor alle lærlinge fortsat er garanteret en praktikplads. Praktikforløbene finansieres gennem en kombination af midler fra Fiskeafgiftsfonden, betaling fra skipper under praktikperioden og offentlige uddannelsestilskud.

Hvem kan søge?
Det er blandt andet foreninger, selvejende institutioner, offentlige institutioner og andre juridiske enheder, der kan søge om støtte.
Fiskeafgiftsfonden yder ikke drifts- eller virksomhedsstøtte, og private virksomheder kan derfor ikke søge om midler til eksempelvis udvikling eller markedsføring af kommercielle produkter. Ansøgere skal vælge et effektmål og formulere et eller flere operationelle mål, som understøtter det valgte effektmål.

Ansøgningsskemaer, vejledninger og øvrigt materiale bliver tilgængelige på Fiskeafgiftsfondens hjemmeside fra den 1. juli 2026.

Ansøgningsfristen er 1. september 2026. Bestyrelsen behandler ansøgningerne i slutningen af oktober, og tilsagn forventes udsendt i løbet af november.

Har du spørgsmål til ansøgningsrunden, kan de sendes til fiskeafgiftsfonden@dkfisk.dk.

Projektområde 2 – prioriterede indsatsområder

I 2027 prioriteres projekter, der fremmer:

  • Rådgivning af erhvervsfiskere for en fortsat bæredygtig udvikling af dansk fiskeri.Hvis der herefter er yderligere midler til rådighed, kan der også ydes støtte til projekter, der fremmer:
  • Oplysning og formidling om fiskerierhvervet.
  • Viden om fiskebestande og fiskeriforvaltning.
  • Viden om fiskeriets samspil med og påvirkning af havmiljøet.
HG 333 Isafold, Danish fishing company sets science-based targets for nature as part of pioneering SBTN Ocean work

HG 333 Isafold, Danish fishing company sets science-based targets for nature as part of pioneering SBTN Ocean work

Danish pelagic fishing vessel HG 333 Isafold has taken an important new step in its work to better understand and reduce its impacts on marine nature. As part of the Science Based Targets Network’s Ocean Pilot, HG 333 Isafold has developed science-based targets addressing structural marine habitats and endangered, threatened and protected marine wildlife. These targets have been validated by the Accountability Accelerator, offering an independent stamp of approval and ensuring the analysis is in line with the best available science.

læs mere
Years of collaboration between fishers and scientists proves its value: Danish survey finds 42 percent of mackerel biomass

Years of collaboration between fishers and scientists proves its value: Danish survey finds 42 percent of mackerel biomass

A long-standing collaboration between DTU Aqua and the Danish Pelagic Producers Organisation (DPPO) on collecting data on the mackerel stock in the North Sea has developed into an important contribution to the ICES stock assessment. In this year’s survey, around 42 percent of the total recorded biomass and as much as 63 percent of the young mackerel were found in the area of the North Sea surveyed by the DPPO member vessel S205 Ceton as part of the International Ecosystem Summer Survey in the Nordic Seas (IESSNS).

læs mere