I grove træk, er fiskeriforvaltning til for at sikre en langsigtet levedygtighed for fiskeriet, gennem en bæredygtig udnyttelse af havets biologiske ressourcer1. For at sikre en bæredygtig udnyttelse af fisk og skaldyr, som er begrænsede og fornybare ressourcer, så er forvaltningsforanstaltninger en nødvendighed. Derfor har man flere forskellige reguleringer af fiskeriet og fiskeriforvaltning2. Hvis man kigger nærmere på resultaterne af EU’s fiskeriforvaltning, så kan vi se 8 forskellige hovedresultater, som bidrager til bedre fiskeri:
- Regler for adgang til farvande og ressourcer; det er lige adgang til farvande og ressourcer for de forskellige EU-fiskefartøj.
- Målet om maksimalt bæredygtigt udbytte; for at bevare ressourcerne, så forvaltes fiskeribestandene efter deres maksimale bæredygtige udnyttelse (MSY) og ved at tilpasse fiskerikapaciteten til fangstmulighederne.
- Fiskerimuligheder; gennem videnskabelige vurderinger fra ICES og STECF tildeles samlede tilladte fangstmængder for de fleste af kommercielle arter.
- Princippet om relativ stabilitet; Fiskerimuligheder fordeles mellem medlemsstaterne og sikrer en relativ stabilitet i fiskeriet for hver af de berørte bestande.
- Bedre tilpasning af fiskerikapaciteten; tilpasningen mellem fiskerimuligheder og fiskerikapacitet bliver bedre og bedre i overensstemmelse med den fælles fiskeripolitiks mål om bæredygtig udnyttelse.
- Ny forordning om tekniske foranstaltninger; de tekniske foranstaltninger fungerer som støtte for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik og forhindrer fangst af ungfisk, ikke kommercielle fiskearter og andre havdyr.
- Flerårige forvaltningsplaner; man søger at opretholde mængden af bestande indenfor sikre biologiske grænser gennem flerårige forvaltningsplaner, hvilket omfatter maksimale fangstgrænser og en række tekniske foranstaltninger.
- Flerårige genopretningsplaner for bestande; gennem videnskabelig rådgivning fastsættes flerårige genopretningsplaner for truede fiskebestande, hvilket sikrer at fiskeriets påvirkning af havøkosystemerne holdes på bæredygtige niveauer1.
For at opnå en opdateret fiskeriforvaltning med gode resultater, er forskning indenfor fiskerisektoren en nødvendighed, DTU Aqua laver blandt andet forskning og tilbyder rådgivning på området. De udvikler metoder, modeller og værktøjer til at bestemme og evaluere forskellige problemstillinger indenfor fiskeriet, for at EU og andre lande løbende kan arbejde på at forbedre fiskerforvaltningen. Indenfor forskning omkring fiskeri findes der tre hovedgrupper;
- Modeller og værktøjer til evaluering af fiskeriforvaltning
- Modeller og metoder til estimering af fiskeriets påvirkning af økosystemerne
- Indikatorer for fiskeribestandes of fiskeriets tilstand, påvirkninger og udvikling2.
Et velfungerende samarbejde mellem forskning, forvaltning og erhverv giver et solidt fundament for en langsigtet positiv udvikling af fiskerisektoren.
Referencer
- europa.eu. 2021. EU’s fiskeriforvaltning | Faktablade om Den Europæiske Union | Europa-Parlamentet. [online] Available at: <https://www.europarl.europa.eu/factsheets/da/sheet/115/eu-s-fiskeriforvaltning> [Accessed 29 November 2021].
- https://www.aqua.dtu.dk. 2021. Forskning i fiskeriforvaltning – DTU Aqua. [online] Available at: <https://www.aqua.dtu.dk/forskning/fiskeriforvaltning> [Accessed 29 November 2021].
