Klimavenlige kostråd
Nye klimavenlige kostråd offentliggøres januar 2021. Pelagisk fisk om sild, makrel og brisling får en fremtrædende rolle i de nye kostråd. DTU Fødevareinstituttet har februar 2020 udarbejdet en rapport, der danner grundlaget for nye klimasunde kostråd. Nu skal vi lære at spise grønnere i mere end én forstand. Der bør nemlig være flere bælgfrugter, frø og mørkegrønne grøntsager og fisk på danskernes tallerkener – og mindre rødt kød.
Formålet har været at gøre kostrådene mere klimavenlige med afsæt i videnskabelige undersøgelser. De kostråd, vi har nu, skal hjælpe os i forhold til den ernæringsmæssige viden. Men de får snart et ”klimalag”, så forbrugerne både ved, hvordan de kan vælge sundt og klimavenligt.
Det kan ske ved at gå i tre spor, fortæller seniorforsker Ellen Trolle fra DTU Fødevareinstituttet, som er en af rapportens forfattere:
Kosten skal blive mere plantebaseret og samtidig mindre baseret på kød, især rødt kød. Det drejer sig om at vælge de mere bæredygtige fødevarer inden for de forskellige fødevaregrupper. Og endelig at mindske madspild og overspisning”
Ellen Trolle, DTU Fødevareinstitut
Spis fisk og vær med til at gøre en forskel
Tidligere Fødevareminister Mogens Jensen (S) mener, at det er vigtigt at få klimaet med i de officielle kostråd. – Det er jo et vigtigt bidrag, man som enkeltstående person og dansker kan give til klimaomstillingen, påpeger han.
Spis sild, makrel og brisling for et lavere klimaaftryk
Ifølge Ellen Trolle viser andre undersøgelser, at man kan nedsætte sit klimaaftryk med op til 35 procent ved at nedsætte indholdet af kød og mejeriprodukter. Både fra et miljømæssigt og et sundhedsmæssigt hensyn anbefaler rapporten, at man nøjes med at servere 50-75 gram tilberedt kød ad gangen – og højst 350 gram om ugen. Især retter med okse- eller lammekød kan med fordel udskiftes med plantebaserede måltider 2-3 gange om ugen, lyder det.
Samtidig anbefales det at spise omkring 350 gram ASC- og MSC-mærket fisk om ugen, hovedsageligt af den fede slags. Det sunde og klimabevidste valg er sild, makrel og brisling. Modsat har rejer, pangasius og rødspætte et højt klimaaftryk i forhold til deres næringsværdi, fastslår rapporten med henvisning til en britisk undersøgelse.
For alle fødevarer anbefales det at spise varieret og anvende plantebaserede olier.
Klimaaftryk afhænger af fisketype
En svensk undersøgelse fra 2019 viser at fiskearten har betydning for både sundhed og klima. Undersøgelsen er baseret på svensk fiskeri og forbrugsvaner. Undersøgelsen viser at pelagiske arter såsom sild og makrel har lavt klimaaftryk samtidig med at den har højt ernæringsindhold. Dette gør sild og makrel til en både sund og nærende fisk samtidig med at den har lavt CO2-aftryk.
Figuren her viser, at der er stor forskel på ernæringsindholdet og klimaaftrykket afhængig af hvilken type fisk eller skaldyr der er tale om.
Kilde: E. Hallström et al. /Journal of Cleaner Production 320 (2019) 402-411