Rådsmøde om Østersøen blev mere dramatisk end ventet

okt 12, 2021

Røgen er ved at lægge sig efter rådsmødet i Luxembourg den 11-12. oktober. Det blev et hårdt møde på flere måder.

Den videnskabelige rådgivning fra ICES er dyster når det gælder torsk, laks og sild i hele Østersøen. Det forhold overlod et minimalt manøvrerum for EUs fiskeriministre i bestræbelserne på at balancere bevaringshensyn med beskyttelsen af arbejdspladser i de kystnære samfund.

For brisling vedtog EU 27 en meget begrænset stigning på 13%, et niveau som ligger langt under det fiskeri som bestanden i følge Det Internationale Havforskningsråd kan understøtte og stadig være bæredygtigt.

“Det er skuffende, at man fra i EU-fællesskabet side ikke ønsker at udnytte det fulde bæredygtige potentiale i brislingebestanden. Østersøen er på ingen måde død, det er bare nogle andre arter end torsk arter, der lige nu trives i et økosystem under forandring og pres fra bl.a. forurening og saltmangel. Derfor er det også meget positivt, at man fra Ministerens side nu arbejder på at afsøge potentialet i et nyt og bæredygtigt hundestejlefiskeri,” siger Fridi Magnusen, formand for Danmarks Pelagiske PO.

Grønlandsk lodde og makrelkamp

Det var ikke kun Østersøen, der var i fokus på Rådsmødet. Ministrene skulle også fastsætte en midlertidig kvote for sperling, beslutte fiskerimuligheder for lodde i Grønlandsk farvand og aftale bestemmelser for makrelfiskeriet i resten af 2021. En række medlemslande forsøgte under mødet at udnytte situationen efter Brexit til at gafle en stor del af den danske makrelkvote.

“Det er helt uhørt, at man angriber den interne fordelingen af fisk i EU. Så embedsværket gik straks i alarmberedskab og fik i løbet af natten bagholdsangrebet neutraliseret og nye bestemmelser vedtaget. Fra min kommunikation med Ministeren var det klart, at det gik hedt for sig nogle timer og at han havde smøget ærmerne helt op. Det er betryggende, at vi har en regering, der ikke er bange for at tage kampene når det gælder. Det så vi også i forbindelse med brexitforhandlingerne op til jul,” fortæller Fridi Magnusen, som var i løbende kontakt med ministeriet under forhandlingerne.

Med de nødvendige justeringer af bestemmelserne for makrelfiskeriet i hus, kan danske fiskere nu fortsætte makrelsæsonen og udnytte fiskerimuligheder for op imod 165 mio. kr.

Med godt 51.000 t lodde i grønlandsk farvand er der for første gang i en årrække grundlag et betydeligt fiskeri under Fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland.

“Det er positivt, at der er en solid kvote i år. Det er nyt for os at fiske i det farvand på den her tid af året. Men i en sæson hvor langt de fleste kvoter har været betydeligt reducerede, så er loddefiskeriet en god mulighed for at få sæsonen til at hænge sammen,” siger Fridi Magnusen.

Plastik i havet – og i fiskenes maver  

Plastik i havet – og i fiskenes maver  

Plastik i havet er desværre et emne vi tit ser og hører om i nyhederne. Havpattedyr med plastikposer i maven, skildpadder viklet ind i plastikholdere fra sixpacks, eller fisk der spiser mikroplast. Det er bare et par eksempler på overskrifter der har tiltrukket rigtigt manges opmærksomhed, og som har skabt forfærdelse og forargelse verden over.

læs mere
Ser vi resultater af bæredygtigt fiskeri?

Ser vi resultater af bæredygtigt fiskeri?

Ingen kan benægte at der tidligere har været problemer med overfiskeri og kollapsede fiskebestande. Hvis man kigger på antallet af bestande som enten var overfiskede, udtømte eller i genopretning, så ser man en stigning på 30% fra midt 1970 til 20131. Men spørgsmålet er, ser vi stadig samme negativ udvikling i fiskebestandene, eller har FN’s verdensmål omkring bæredygtig udvikling hjulpet?

læs mere
Hvor klimavenlig er din fisk?

Hvor klimavenlig er din fisk?

Klimavenlighed, grøn energi, CO2-aftryk – disse udtryk hører vi hver dag. Vi ved de er vigtige, vi ved vi skal gøre det bedre. Men hvordan afspejles dette i vores valg om hvorvidt aftensmaden f.eks. skal stå på kød, fisk, vegetarisk eller vegansk?

læs mere