I løbet af juli måned deltog vi i et spændende forskningsprojekt i Nordsøen. Formålet var at undersøge makrellens udbredelse i- og betydning for Nordsøens økosystem, samt at skabe en mere nuanceret forståelse for bestandsstørrelsen og makrellens rolle som rovfisk. Det er i år, andet år at togtet gennemføres, og ligesom i 2018 blev togtet gennemført uden problemer.
S205 Ceton stævnede den 2. juli ud fra Skagen Havn. Den normale besætning var på det tolv dage lange togt forøget med tre deltagere fra DTU-Aqua; Kai Wieland (togtleder), Per Christensen og Søren Eskildsen. På de knap to uger indsamlede de i fællesskab viden om fiskebestanden. Da de kom tilbage i havn, var skibet ikke kun lastet med fisk, men også med ny viden, der kan få indflydelse på fremtidens fiskeri.
’’Togtet er vigtigt, fordi den viden, der er omkring makrelbestandenes størrelse i Nordsøen og dens betydning som rovfisk på for eksempel tobis, er meget mangelfuld. Den viden er DPPO sammen med DTU Aqua, nu begyndt at indsamle systematisk. Dette togt havde ikke være muligt at gennemføre uden brug af forsøgskvote, et system som er kommet i stand i forbindelse med seneste fiskeripakke. Jeg vil vurdere, at en aktiv og strategisk brug af forsøgskvoten vil kunne forbedre forvaltningen af ganske mange bestande, ikke alene makrel,’’ forklarer chefbiolog, Claus Sparrevohn.
Et pelagisk projekt med politisk perspektiv.
Togtet er en fortsættelse af EHFF-projektet NordMak fra 2018, som blev søsat for at være med til at belyse mængden af makrel i Nordsøen. Det skete i samarbejde med IESSNS (International Ecosystem Summer Survey in the Nordic Seas) og det internationale Havundersøgelsesråd ICES, som er grundlag for biologernes årlige rapporteringer til EU, der i sidste ende er med til at afgøre, hvor meget fiskerne må fange. Netop derfor er projektet også spændende fra en politisk vinkel – fordi resultaterne på sigt kan have indflydelse på kvotefordelingsspørgsmål.
