Plastik i havet – og i fiskenes maver  

dec 2, 2021

Plastik i havet er desværre et emne vi tit ser og hører om i nyhederne. Havpattedyr med plastikposer i maven, skildpadder viklet ind i plastikholdere fra sixpacks, eller fisk der spiser mikroplast. Det er bare et par eksempler på overskrifter der har tiltrukket rigtigt manges opmærksomhed, og som har skabt forfærdelse og forargelse verden over.

Vi har gjort meget i hverdag for at mindske forureningen – plastiksugerør er skiftet ud med stålsugerør, og plastikposer er skiftet ud med stofposer – men vi kan gøre mere! Vi ser stadig for meget skrald der lander i naturen. Der er til og med blevet fundet plastik forurening i Marianergraven, som har sit dybeste punkt omkring 11 km under havoverfladen. En rapport lavet af UN Environment Programme’s (UNEP’s) viser at der lige nu cirkulerer mellem 75-199 millioner ton plastikaffald i havet1.

Hvordan ender alt det plastik i vores have?
Plastik udgør 80% af alt affald i havet og over tre fjerdele (3/4) af denne plastik forurening kommer fra land. Det kommer både fra skrald der smides i naturen, men også fra f.eks. ubehandlet spildevand, eller udledninger fra stormflodsafløb. Så snart plastik rammer naturen, kan det tage op til flere hundrede år før det bliver nedbrudt. Når det så er nedbrudt til mindre end 5 mm, så kaldes det mikroplast. Selve mikroplasten kan opdeles i to kategorier – primær mikroplast og sekundær mikroplast. Primær mikroplast består af plastik som er produceret som små stykker, det findes blandt andet i cremer og tandpastaer. Sekundær mikroplast er plastik der nedbrydes fra større stykker plastik, f.eks. skosåler der er blevet slidt2.

Er der konsekvenser for havets dyreliv?
Makroplast bliver f.eks. konsumeret af hvaler som indtager store mængder føde ad gangen, eller af skildpadder der synes plastikposer ligner vandmænd, hvilket er en af deres primære fødekilder. Mikroplast kan blive ubevidst optaget af muslinger der filtrerer vand, eller fisk der optager det sammen med sin føde.

En undersøgelse har vist at ud fra alle de fisk vi fanger i danske farvande, er det 10-30% som har haft mikroplast i tarmsystemet. Mikroplast er f.eks. blevet fundet i de populære spisefisk torsk og sild, hvilket er fødekilder for både mennesker og højerestående havdyr. Der kræves dog mere forskning for at sige præcis hvilke konsekvenser mirkoplasten har på fødekæden.

Det vi ved er at plastik forurening kan have store konsekvenser for mange forskellige dyr i havet og således også økosystemet. Derfor er det vigtigt at vi alle tænker på hvor og hvordan vi smider vores skrald, så vi kan fortsætte med at have en natur at passe på – og have at fiske i.

Referencer:

  1. org. 2021. Visual Feature | Pollution to Solution: Accessing marine litter and plastic pollution. [online] Available at: <https://www.unep.org/interactive/pollution-to-solution/> [Accessed 1 December 2021].
  2. dk. 2021. Mikroplastik. [online] Available at: <https://plastikviden.dk/borger/brug-og-genbrug/mikroplastik/> [Accessed 2 December 2021].
HG 333 Isafold, Danish fishing company sets science-based targets for nature as part of pioneering SBTN Ocean work

HG 333 Isafold, Danish fishing company sets science-based targets for nature as part of pioneering SBTN Ocean work

sep 15, 2026

Danish pelagic fishing vessel HG 333 Isafold has taken an important new step in its work to better understand and reduce its impacts on marine nature. As part of the Science Based Targets Network’s Ocean Pilot, HG 333 Isafold has developed science-based targets addressing structural marine habitats and endangered, threatened and protected marine wildlife. These targets have been validated by the Accountability Accelerator, offering an independent stamp of approval and ensuring the analysis is in line with the best available science.

læs mere
Years of collaboration between fishers and scientists proves its value: Danish survey finds 42 percent of mackerel biomass

Years of collaboration between fishers and scientists proves its value: Danish survey finds 42 percent of mackerel biomass

aug 27, 2026

A long-standing collaboration between DTU Aqua and the Danish Pelagic Producers Organisation (DPPO) on collecting data on the mackerel stock in the North Sea has developed into an important contribution to the ICES stock assessment. In this year’s survey, around 42 percent of the total recorded biomass and as much as 63 percent of the young mackerel were found in the area of the North Sea surveyed by the DPPO member vessel S205 Ceton as part of the International Ecosystem Summer Survey in the Nordic Seas (IESSNS).

læs mere