Rådsmøde om Østersøen blev mere dramatisk end ventet

okt 12, 2021

Røgen er ved at lægge sig efter rådsmødet i Luxembourg den 11-12. oktober. Det blev et hårdt møde på flere måder.

Den videnskabelige rådgivning fra ICES er dyster når det gælder torsk, laks og sild i hele Østersøen. Det forhold overlod et minimalt manøvrerum for EUs fiskeriministre i bestræbelserne på at balancere bevaringshensyn med beskyttelsen af arbejdspladser i de kystnære samfund.

For brisling vedtog EU 27 en meget begrænset stigning på 13%, et niveau som ligger langt under det fiskeri som bestanden i følge Det Internationale Havforskningsråd kan understøtte og stadig være bæredygtigt.

“Det er skuffende, at man fra i EU-fællesskabet side ikke ønsker at udnytte det fulde bæredygtige potentiale i brislingebestanden. Østersøen er på ingen måde død, det er bare nogle andre arter end torsk arter, der lige nu trives i et økosystem under forandring og pres fra bl.a. forurening og saltmangel. Derfor er det også meget positivt, at man fra Ministerens side nu arbejder på at afsøge potentialet i et nyt og bæredygtigt hundestejlefiskeri,” siger Fridi Magnusen, formand for Danmarks Pelagiske PO.

Grønlandsk lodde og makrelkamp

Det var ikke kun Østersøen, der var i fokus på Rådsmødet. Ministrene skulle også fastsætte en midlertidig kvote for sperling, beslutte fiskerimuligheder for lodde i Grønlandsk farvand og aftale bestemmelser for makrelfiskeriet i resten af 2021. En række medlemslande forsøgte under mødet at udnytte situationen efter Brexit til at gafle en stor del af den danske makrelkvote.

“Det er helt uhørt, at man angriber den interne fordelingen af fisk i EU. Så embedsværket gik straks i alarmberedskab og fik i løbet af natten bagholdsangrebet neutraliseret og nye bestemmelser vedtaget. Fra min kommunikation med Ministeren var det klart, at det gik hedt for sig nogle timer og at han havde smøget ærmerne helt op. Det er betryggende, at vi har en regering, der ikke er bange for at tage kampene når det gælder. Det så vi også i forbindelse med brexitforhandlingerne op til jul,” fortæller Fridi Magnusen, som var i løbende kontakt med ministeriet under forhandlingerne.

Med de nødvendige justeringer af bestemmelserne for makrelfiskeriet i hus, kan danske fiskere nu fortsætte makrelsæsonen og udnytte fiskerimuligheder for op imod 165 mio. kr.

Med godt 51.000 t lodde i grønlandsk farvand er der for første gang i en årrække grundlag et betydeligt fiskeri under Fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland.

“Det er positivt, at der er en solid kvote i år. Det er nyt for os at fiske i det farvand på den her tid af året. Men i en sæson hvor langt de fleste kvoter har været betydeligt reducerede, så er loddefiskeriet en god mulighed for at få sæsonen til at hænge sammen,” siger Fridi Magnusen.

Fully Documented Fisheries on all vessels

Fully Documented Fisheries on all vessels

As the first pelagic fishing fleet in Europe, the Danish Pelagic Producers Organisation (DPPO) is introducing Fully Documented Fishing on all member vessels. As a result, more than 50% of all Danish catches are now monitored using CCTV, AI and sensor technology. The system is owned and operated by the DPPO and supported by certified 3rd party Integrated Monitoring and aims at ensuring transparency in the industry and to generate data for marine research and better management.

læs mere
Fuldt Dokumenteret Fiskeri på alle fartøjer

Fuldt Dokumenteret Fiskeri på alle fartøjer

Som den første pelagiske fiskeflåde i Europa har Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) indført Fuldt Dokumenteret Fiskeri på alle fartøjer. Fra denne uge, er mere end 50% af alle danske fangster derfor omfattet af kamera- og sensorovervågning. Data som sendes direkte til de danske kontrolmyndigheder og bidrager til at sikre gennemsigtighed i erhvervet og generere værdifulde data til forskning og bedre forvaltning.

læs mere
Åbning af ansøgningsrunde for 2025 i FAF

Åbning af ansøgningsrunde for 2025 i FAF

Fiskeafgiftsfonden åbner nu for ansøgningsrunden for 2025. 7,5 millioner kroner er øremærket uddannelse, og 6,5 millioner kroner kan søges til andre projekter. Frem til 2. september er det muligt at sende ansøgninger til Fiskeafgiftsfonden om projekter, der kan styrke fiskerierhvervets udvikling i 2025. Der forventes at være 13-14 millioner kroner at søge om, og som altid er der to projektområder at søge under.

læs mere